Borgmester om Møgelkærs genåbning: Helt fantastisk

Statsfængslet Møgelkær havde 130 ansatte. Nu skal stedet genåbne som skole. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Borgmester om Møgelkærs genåbning: Helt fantastisk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kasper Glyngø (S) jubler over, at Møgelkær skal bruges til skole for fængselsbetjente.

Møgelkær: Flere arbejdspladser og arbejde til de lokale håndværkere er nogle af de gevinster, som borgmester Kasper Glyngø (S) ser frem, når Statsfængslet Møgelkær til efteråret genåbner som skole for fængselsbetjente.

- Det er helt fantastisk. Alle nye arbejdspladser er med til at tiltrække og fastholde borgere. Der ud over er der en række afledte funktioner omkring sådan en skole, både i forhold til ombygning og vedligehold, siger Kasper Glyngø.

Da lukningen af Møgelkær blev meldt ud sidste år, stillede Hedensted Kommune sig spørgende over for det fornuftige i den beslutning.

- Vi skrev til Justitsministeriet, at vi ikke helt forstod argumentet for at lægge fængslet i dvale. Det lød som uld i mund, og samtidig var der sagen omkring udflytning af statslige arbejdspladser, som vi blot har mistet og ikke fået nogen af, siger Kasper Glyngø.

Hvor mange arbejdspladser der bliver på den nye skole, vides endnu ikke. Men der bliver plads til omkring 50 studerende om året. Borgmesteren mener, at Møgelkær har en god placering for de nye studerende i forhold til eksempelvis at kunne få praktikforløb på fængslerne på Enner Mark og i Nr. Snede.

- Møgelkær ligger centralt i landet både i forhold til nord og syd. Så også af den grund er placeringen oplagt, siger Kasper Glyngø (S).

Han understreger, at kommunen vil hjælpe, alt hvad den kan. Det kunne eksempelvis være i forhold til at få genåbnet busruten mellem Horsens og Møgelkær, som stoppede, da fængslet lukkede.

Uddannelsen kommer til at være en del af tandhjulene i samfundet. Det er på alle måder fantastisk.
Kasper Glyngø

Borgmester om Møgelkærs genåbning: Helt fantastisk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce