Bydel vokser til dobbelt størrelse: Her gik arbejdet med 30 nye boliger i gang

Fra venstre bestod torsdagens spadestikskvartet af Claus Junge fra Junge Byg, borgmester Kasper Glyngø (S), lodsejer Charles Kastberg og formand Benny Haugsted fra Lejerbo Trekanten. Foto: Lennart Kjær Schouborg

Bydel vokser til dobbelt størrelse: Her gik arbejdet med 30 nye boliger i gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lejerbo gik torsdag formiddag officielt i jorden med første spadestik på det, der begynder som 30 almene boliger og munder ud i en naturskøn bydel.

Remmerslund: Gravearbejdet var godt nok tyvstartet for noget tid siden, men det afholdte torsdag formiddag ikke en kvartet fra officielt at grave første del af et 18 hektar stort udviklingsprojekt i gang.

I første omgang vil i alt 30 almene boliger på ca. 110 kvm med Lejerbo som bygherre stå klar i sommeren 2020. Dermed vil Remmerslund med ét vokse til ca. dobbelt størrelse, og trods ventetiden er der allerede pæn interesse for de familievenlige boliger i to plan.

- Vi er altid interesserede i at bygge, hvor der er brug for det. Og det er vi sikre på, der er her. Så da Charles (Kastberg, lodsejer, red.) havde lidt jord tilovers, var vi ikke længe om at blive enige om, det var et projekt, vi gerne ville stå i spidsen for, sagde formand Benny Haugsted fra Lejerbo Trekanten under det obligatoriske første spadestik.

Huslejen er endnu ikke fastsat, men forventes ifølge Lejerbo som et absolut minimum at ligge på den gode side af 8000 kr. om måneden. For prisen får man til gengæld egen have eller terrasse samt udsigt til gadekær og vandhul. Alt sammen koblet sammen i et stisystem mod den statsanlagte Sebberup Skov.

Det er en hel ny verden, der åbner sig, og som man kan se på arkæologien herude, er det et sted, man altid har villet bo.
Charles Kastberg, lodsejer
Første del af de mange nye lejeboliger i Remmerslund kommer til at centrere sig omkring byens sø. Illustration: Atra Arkitekter
Første del af de mange nye lejeboliger i Remmerslund kommer til at centrere sig omkring byens sø. Illustration: Atra Arkitekter

Bydelen bevarer sit navn

Ud over de kommende boliger er der planer om yderligere lejeboliger samt parceller, så området fuldt udbygget tæller ca. 170 forskelligartede boliger.

Og selvom Remmerslund nu vokser til en mindre bydel og nok også på sigt vil smelte sammen med Løsning på grund af lignende planer dér, skal mangeårige beboere ikke frygte for pludselig at skulle bo i en anden by.

- Det er lidt upersonligt, hvis vi eksempelvis "bare" skulle til at kalde det Hedensted Øst, så den charme vil vi gerne holde fast i, sagde borgmester Kasper Glyngø (S).

Lokalplanen for den øvrige del af projektet, der også tæller skovrejsning samt anlæggelse af sø og ny vejadgang, er i høring frem til udgangen af januar.

Der skulle ikke det store benarbejde til at gå i jorden, da det officielle startskud til 30 almene boliger i Remmerslund lød. Foto: Lennart Kjær Schouborg
Der skulle ikke det store benarbejde til at gå i jorden, da det officielle startskud til 30 almene boliger i Remmerslund lød. Foto: Lennart Kjær Schouborg
Ikke alle var lige fornuftigt klædt på til det første spadestik i Remmerslund. Foto: Lennart Kjær Schouborg

Annonce
Annonce