Byråd i jagt på personale: LA foreslår, at sosu'er skal gøre mindre rent

Social- og sundhedsassistenter og -hjælpere på kommunens plejecentre og i hjemmeplejen skal bruge mere tid på at yde omsorg og mindre tid på at gøre rent, foreslår Liberal Alliance. Arkivfoto: Morten Pape

Byråd i jagt på personale: LA foreslår, at sosu'er skal gøre mindre rent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For at blive ved med at kunne tiltrække personale til plejehjem og hjemmeplejen, skal sosu´er koncentrere sig om personlig pleje og omsorg og mindre om rengøring, foreslår LA. Byrådet er positiv.

Hedensted: Har fru Hansen brug for hjælp til personlig pleje, skal hun have besøg af social- og sundhedsassistenter eller hjælpere. Har hun derimod brug for hjælp til rengøring, skal hun have besøg af en rengøringssassistent.Sådan lyder et forslag fra Liberal Alliance, der var oppe at vende på byrådsmødet onsdag aften.- Der er ingen tvivl om, at vi får store udfordringer med at rekruttere sundhedspersonale, så vi er nødt til at tænke kreativt og finde nye veje. Vores forslag er et bud på, hvordan vi afhjælper problemet med rekruttering, sagde Lars Bro (LA), der opfordrede til, at udvalget for sociale omsorg behandler forslaget.Tanken bag forslaget er, at sosu'er primært uddanner sig til at yde omsorg og derfor er mindre interesseret i at udføre rengøringsopgaver. Hvis man skiller de to ting ad i det kommunale system, vil det måske gøre arbejdet mere attraktivt.

Skal regnes på

Der var bred opbakning til fra alle partier i byrådet til at gå videre med forslaget. At det kan blive svært at finde personale til det stigende antal ældre, er nemlig en udfordring, der optager mange.Hvorvidt LAs forslag konkret kan lade sig gøre, er et spørgsmål, som først skal undersøges.- Jeg vil gerne vide, hvor mange hjem, der kun modtager rengøring. Meget af plejen foregår morgen, middag og aften, mens timerne imellem bliver brugt til rengøring, så hvad betyder forslaget for arbejdstilrettelæggelse og økonomien? spurgte Merete Skovgaard- Jensen (V), der understregede, at Venstre var helt enig i, at det er vigtig at finde på gode ideer for at løse det problem, man ser ind i.

Hæve lønnen

På mødet kom der flere forslag på bordet. Eksempelvis skal det undersøges, om man kan ændre arbejdstiderne, så personalet kommer til at arbejde hver tredje weekend og ikke hver anden. Det skal også undersøges, om den ældre del af personalegruppen kan få lov til at trække sig langsommere tilbage.

Også udfordringen med at få unge til at vælge uddannelsen, blev nævnt. Allan Petersen (DF) har tidligere foreslået, at unge kan blive tilbudt fritidsjob på plejecentrene. Merete Skovgaard-Jensen foreslog, at man skulle lave et samarbejde med folkeskolerne, så eleverne bliver introduceret til arbejdet som social- og sundhedsassistenter på lige fod med de forløb omkring produktion, som skolerne kører.

- Det er vigtigt at få hævet status, for det er et lavstatusområde. Man snakker også om at hæve lønrammerne og forbedre uddannelserne, tilføjede Henrik Alleslev (S).

Præcist hvor stort problemet er og vil blive i fremtiden, vides ikke. Udvalget for social omsorg skal behandle sagen på mødet i juni.

Byråd i jagt på personale: LA foreslår, at sosu'er skal gøre mindre rent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce