Daugård går sammen om fælles ledelse - tryghed og merværdi er målet

Daugård Skole, SFO, børnehave og vuggestue har netop fået godkendt ønsket om at skabe en samlet ledelse. Målet er et øget samarbejde mellem institutionernes personaler og at skabe mest muligt tryghed for det enkelte barn i pasnings- og skoletilbuddet. Arkivfoto

Daugård går sammen om fælles ledelse - tryghed og merværdi er målet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et fælles ledelsesteam har længe været et ønske fra lærere, forældre og pædagoger ved institutionerne i Daugård.

Daugård: Da skoleleder Anne Marit Sandvei 1. marts fratrådte sin stilling til fordel for en skolelederstilling i Middelfart, var det ikke kun slut med en vellidt leder gennem de seneste fire år for Daugårds skoleelever, lærere og forældre.

Det blev også enden på en ledelsesstruktur, hvor skoleleder, SFO-leder og institutionsleder af byens vuggestue og børnehave arbejder særskilt.

Skolebestyrelsen og bestyrelsen for den integrerede institution Tryllefløjten har netop fået grønt lys til at danne et fælles ledelsesteam og dermed skabe et tættere samarbejde med fast sparring på tværs af stedets institutioner og skole.

Formand for skolebestyrelsen på Daugård Skole, Jannie Linette Grandt Andreasen, glæder sig over godkendelsen, som forleden blev givet af udvalg for læring. Hun forklarer:

- En sammenlægning vil sikre børnene i distriktet den faglige og pædagogiske bedste og tryggeste rejse fra deres vuggestuetid til indskoling, SFO og til og med skolens mellemtrin.

- Helt konkret kommer vi til at sammenlægge skolebestyrelsen og bestyrelsen for institutionen Tryllefløjten for at skabe grobund for en fælles ledelse. Hvordan det ned i detaljen skal foregå, har vi endnu ikke på plads. Men nu kan arbejdet med den proces så småt gå i gang.

Vi er et lille sted med få børn, og det giver derfor god mening med én fælles bestyrelse, der skal varetage interessen for alle Daugårds børn.
Lisbeth Østergård
Fælles ledelse
Kommunalbestyrelsen for små skoler og små afdelinger af en skole kan beslutte, at en folkeskole med eventuel skolefritidsordning og et dagtilbud eller fritidshjem skal have fælles leder og fælles bestyrelse - efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen i et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem oprettet i henhold til dagtilbudsloven.I den fælles bestyrelse skal der være følgende repræsentanter: Forældre til børn i folkeskolen, tre medlemmer. Forældre til børn i dagtilbuddet eller fritidshjemmet, tre medlemmer. Medarbejdere ved folkeskolen, to medlemmer. Medarbejdere ved dagtilbuddet eller fritidshjemmet, et medlem. Elever valgt af og blandt folkeskolens elever.

(Folkeskoleloven)

En rød tråd

Den nu afgåede skoleleder Anne Marit Sandvei har i en længere periode savnet netop et fælles ledelsesteam at kunne sparre med, og hun har derfor været en af de aktive fortalere for den kommende ledelses-konstellation.

Det samme har dagtilbudsleder i Daugård Lisbeth Østergård, der har været en del af institutionen Tryllefløjten de seneste 23 år.

- Vi er et lille sted med få børn, og det giver derfor god mening med én fælles bestyrelse, der skal varetage interessen for alle Daugårds børn. Fagligt handler det her også om at skabe en rød tråd, og om et større fællesskab og en merværdi med erfaringsudveksling mellem medarbejderne og deres faggrupper, fortæller Lisbeth Østergård.

- Selvom det hele kan lyde som en stor mundfuld, tænker jeg ikke, der bliver tale om så store forandringer. Vi arbejder i dag allerede virkeligt godt sammen, blandt andet med rullende skolestart, siger hun.

Ny titel bekymrer ikke

Med den nye struktur får skolelederen det overordnede pædagogiske, administrative, strategiske og personalemæssige ledelsesansvar og ansvaret for den samlede drift.

Ledelsesteamet omkring skolelederen, institutionslederne, får det primære fokus på stedets personale og den faglige pædagogiske ledelse. Selve ansvaret for driften i SFO og daginstitution vil også påhvile stedets institutionsledere, Lisbeth Østergård og SFO-leder Jette Hvid Nørhede.

Eventuelle nye og andre titler bekymrer ikke. Tværtimod, siger Lisbeth Østergård.

- Jeg tænker ikke så meget stillingsbetegnelse, men snarere hvordan vi kan skabe noget godt for Daugårds børn. Hvem der så helt konkret skal stå for hvad, skal nok komme hen ad vejen, vurderer hun.

Arbejdet med at skabe en fælles ledelse går, ifølge formand for skolebestyrelsen, i gang efter sommerferien. Den nye skoleleder forventes tiltrådt 1. maj. Indtil da er Thomas Hansen, der normalt er viceskoleleder på Lindved Skole, indsat som konstitueret leder på Daugård Skole.

Daugård går sammen om fælles ledelse - tryghed og merværdi er målet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce