De dyrker kapsejlads i gamle fiskerjoller: Denne sommer er de på togt i Snaptun

Sjægtelauget er blevet budt velkommen i Snaptun af havnefoged John Karstens, der har hjulpet sejlerne med lokaler og campingplads. Her ses Henrik Hvass (tv), Jess Villadsen og Leif Tipsmark. Foto: Søren E. Alwan

De dyrker kapsejlads i gamle fiskerjoller: Denne sommer er de på togt i Snaptun

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Midtjyder med fælles interesse for gamle sejlbåde, der blev brugt af fiskere på Limfjorden, er samlet i Snaptun.

Snaptun: Sejlere fra Hjarbæk ved sydbredden af Limfjorden er i disse dage på sommertogt i Snaptun.

Sejlerne er medlemmer af Hjarbæk Sjægtelaug.

Sjægten er en fiskerjolle, som var populær på Limfjorden fra omkring 1840 til 1920. Sejlbåden kunne klare fjordens vejrforhold og sejle fra fiskerikontrollen, hedder det sig.

I Snaptun har otte af dem fået plads i lystbådehavnen.

- Det er en gammel tradition, at vi sejler sammen i uge 28. Det nærmer sig vel 20. år, siger Henrik Hvass, stiftende medlem af lauget, og fortsætter:

- Da vi begyndte, var vi i sagens natur tyve år yngre, så vi sejlede fra sted til sted og fandt flade stykker land, hvor vi kunne slå telte op. Nu nøjes vi med at finde ét godt og komfortabelt sted, som vi så sejler ud fra. I år er det Snaptun.

Ud i det blå
  • I løbet af sommeren drager Folkebladets journalister ud i det blå for at møde mennesker, der bor i eller besøger Hedensted Kommune.
  • Vi lader os inspirere af, hvad vi møder på vores vej af overraskende, pudsige eller interessante folk og steder.
  • Har du en god sommerhistorie og lyst til at få besøg af en journalist, så skriv til os på hedensted@hsfo.dk.
Syv med røde sejl og en enkelt med hvidt. Hjarbæk Sjægtelaug ankom søndag med sejlbådene på trailere, og i denne uge sejler de på daglige udflugter i dem. Foto: Søren E. Alwan
Syv med røde sejl og en enkelt med hvidt. Hjarbæk Sjægtelaug ankom søndag med sejlbådene på trailere, og i denne uge sejler de på daglige udflugter i dem. Foto: Søren E. Alwan

Morgensang og hyggesejlads

Henrik Hvass og de 30 andre deltagere på sommertogtet har allieret sig med havnefoged John Karstens, som har anvist dem lokaleplads oven på havnens cafe. De har også fået et areal til telte og campingvogne.

Dagene indledes med morgensang og standerhejsning efterfulgt af et møde om, hvor det daglige togt skal gå hen.

Mandag sejlede lauget rundt om Hjarnø, og tirsdag, da Folkebladet besøger dem, er det planen at sejle til As Vig.

- Vi sejler i land, drikker kaffen, vi har medbragt, og når vi gider, sejler vi hjem igen. Det er sådan, det foregår. Tiden står lidt stille, når vi er ude at sejle, siger tovholder på togtet, Jess Villadsen.

Det er ikke ren afslapning af sejle en sjægt. Bådtypen er ganske livlig på vandet, og man skal være vaks, når man håndterer sejlet. Foto: Søren E. Alwan
Det er ikke ren afslapning af sejle en sjægt. Bådtypen er ganske livlig på vandet, og man skal være vaks, når man håndterer sejlet. Foto: Søren E. Alwan

Afvikler eget VM

Jess Villadsen lærte at sejle, da han blev medlem af lauget for seks-syv år siden. Laugets historie går meget længere tilbage. I 1970'erne blev det etableret ud fra et ønske om at bevare de gamle sejlbåde og deres plads i kulturen og historien, der knytter sig til Limfjorden.

Jollerne er forældede og aldeles umoderne i dag, erklærer Henrik Hvass, der har været med i lauget alle årene og er indehaver af et eksemplar fra 1905.

Bådene har dog stadig deres charme og kulturelle værdi, og så er de vældig sjove at sejle kapsejlads i.

En gang om ugen samles lauget til ræs, og en gang om året afvikler de såmænd deres eget VM. I år er de nået til det 43. mesterskab og regner med et felt bestående af 50 både.

Det er tilladt at råbe højt i kampens hede, når det gælder "sejren eller døden" ude på vandet.

Det sociale og hyggen omkring sejladserne er dog det vigtigste.

Det gælder ikke mindst på sommertogtet i Snaptun, der begyndte søndag og slutter lørdag, når bådene tages op og køres på trailere tilbage til Hjarbæk.

Inden da kan nysgerrige komme med lauget ud at sejle en kort tur. Gæstesejladsen foregår torsdag kl. 17.

En sjægt defineres som en lettere, klinkbygget båd med spids agterende. Foto: Søren E. Alwan
En sjægt defineres som en lettere, klinkbygget båd med spids agterende. Foto: Søren E. Alwan
Sejlbåde af denne type er livlige på vandet. Under kapsejlads sker det, at en båd tipper og tager vand ind. Foto: Søren E. Alwan
Sejlbåde af denne type er livlige på vandet. Under kapsejlads sker det, at en båd tipper og tager vand ind. Foto: Søren E. Alwan

De dyrker kapsejlads i gamle fiskerjoller: Denne sommer er de på togt i Snaptun

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce