Det vil jeg anbefale

En lignende kreation på tre gange fire meter bliver det nok ikke til. Ikke desto mindre bliver mine lidet imponerende evner med en pensel udfordret i løbet af ugen. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Det vil jeg anbefale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad kommer ugen til at byde på, når man som jeg er blevet beriget med en hel uges ferie?

Et bud kunne være nedenstående:

1. En sund(ere) uge

Det første der sker, når man runder de 30 år, er - kan jeg erfare - at stofskiftet begynder at leve et helt andet liv.

Af samme grund bevæger sixpacken sig af uransagelige grunde år for år hen imod fustage-størrelse. Og nu skal nok være nok.

De første fem dage af ferien er således helliget til projekt "lev lidt sundere i en lille uges tid". En voksende bevægelse, jeg kun kan opfordre til at deltage i.

Da vi hos familien Kjær Schouborg formentlig har en pæn portion rest af cheesecake fra weekendens fødselsdag, gør det sig for mit vedkommende primært gældende i form af motion og godt med frisk luft på den jyske vestkyst.

2. Leg på lærred

Kunst er i min optik hverken mere eller mindre, end hvad man gør det til. Når undertegnede kaster sig ud i en underfundig kreation, ender det desværre altid i sidstnævnte.

Løsningen hedder LOF Trekantens malekursus på lørdag kl. 9 på Stjernevejskolen i Hedensted ved Trine Kandborg.

Da hun har undervist i godt 10 år, må der være et spinkelt håb om, at hun kan hjælpe mig et godt stykke videre fra stadiet med tændstikmænd, så jeg i højere grad kan leve op til barndommens kælenavn, Leonardo.

3. Interaktivt benzin i blodet

Indrømmet; antallet af e-sport fans blandt avisens abonnenter er nok ikke tårnhøjt. Til gengæld kan der fint tænkes at eksistere en pæn portion motorsportsinteresserede, og derfor har de al mulig grund til at tage med mig i Hedensted Centret fredag aften eller lørdag middag.

Det bliver nemlig basen for det nystartede sim-racing hold MSB Racing, når de skal køre et 12-timers løb - årets hidtil største.

E-sporten er så virkelighedstro, at blandt andre fire "ægte" racerkørere fra Nymark Racing - herunder Noah Watt - sætter sig i det interaktive sæde i jagten på medaljer mod kørere fra hele verden.

Det vil jeg anbefale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce