Efterskole: Boldbane skal komme hele byen til gode

Efterskolen True North vil gerne have sin boldbane oplyst i de mørke vintermåneder. Det har kommunen godkendt med visse begrænsninger. Skolen har fået lov til at opsætte en 18 meter høj lysmast og desuden sætte lys op i telemasten, som ses på billedet. Foto: Michael Svenningsen

Efterskole: Boldbane skal komme hele byen til gode

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

True North håber, at en ny lysmast vil få både elever og Snaptun-borgere til at bruge skolens boldbane noget mere. Forstander mener ikke, at lyset vil skabe store gener i området.

Snaptun: Boldbanen på Snaptun-efterskolen True North bliver flittigt brugt i de lyse måneder, men om efteråret og vinteren ligger den øde hen.

Det vil skolen gerne ændre på, og derfor har den med kommunens tilladelse planer om at opsætte en 18 meter høj mast, der kan kaste lys over banen.

Planerne skaber bekymring hos de nærmeste naboer, der frygter, at lysmasten vil ødelægge roen og det naturlige aftenmørke i sommerhusområdet. Forstander Karen Marie Madsen mener nu ikke, det bliver tilfældet.

- Jeg forstår godt bekymringen, men der er ikke tale om fodboldlys, som man måske kender det fra rigtige fodboldbaner. Vi vil have lys op to steder, ikke otte, og det er ikke engang nok til at lyse hele banen op. Jeg håber, at de naboer, som er bekymrede, vil blive glædeligt overraskede, når de ser, hvor lidt der faktisk er tale om, siger Karen Marie Madsen.

Ingen stævner

Hun fortæller, at skolen på et dialogmøde med naboerne lyttede til andre forslag, men at de ikke økonomisk hang sammen for skolen.

- Man skal jo huske på, at vi er en privatskole og dermed en selvejende institution. Men vi vil gerne tage hensyn og være en positiv spiller i lokalområdet, og derfor gør vi også en masse ting, som kan være med til at skabe sammenhold i Snaptun. Lys på boldbanen er således også noget, der kan komme resten af byen til gode, for alle er velkomne til at komme og bruge banen hele året rundt, siger Karen Marie Madsen.

Hun understreger, at der ikke er tale om en fodboldbane, men snarere en lille græsplæne, som kan bruges til alle mulige former for boldspil. Derfor er der ikke planer om at holde stævner eller andet.

Banen er udelukkende tænkt som et sted, hvor skolens elever og byens borgere kan spille bold på motionsplan.

Efterskole: Boldbane skal komme hele byen til gode

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce