Eksperters bud: En havneklap mod stormflod kan koste 100 mio. kr.

At Juelsminde skal sikres bedre mod højvande er alle enige om. Men hvor skal det kommende dige gå, og hvad gør man omkring havnen, så både stadig kan komme ud og ind? Arkivfoto

Eksperters bud: En havneklap mod stormflod kan koste 100 mio. kr.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det kan blive en dyr omgang for Juelsminde, hvis hele haven skal sikres med en højvandsklap. Konsulentfirma anslår en pris på 75-100 mio. kr., men kommunen vil have et bud mere.

Juelsminde: At Juelsminde skal sikres mod stigende vandstande er alle enige om, men hvordan det skal gøres, skaber en del diskussion.

Således ligger der en plan for en ny havneplads, der også indeholder kystsikring. Men lodsejere på havnen har et ønske om at lave en højvandsklap ved indsejlingen til Juelsminde Havn, der kan beskytte hele havneområdet ved stormflod.

Det har konsulentfirmaet Niras nu regnet på, og prisen er ikke bare et greb i lommen.

- En tæt højvandsklap henover 26 m havnehul har estimerede anlægsomkostninger i størrelsesorden 75-100 mio. kr. samt høje driftsomkostninger til vedligeholdelse og sandoprensning flere gange årligt og altid inden stormsæson og ved varsel om storm, skriver Niras i en rapport til Hedensted Kommune.

Billigere med tiltag langs havnen

Ideen stammer fra Kerteminde, hvor man har en klap, der ikke lukker helt tæt. Det er heller ikke nødvendigt på grund af den måde, havnen i Kerteminde er udformet på. Men en højvandsklap i Juelsminde vil skulle være anderledes og lukke helt tæt, hvis det skal hjælpe noget, derfor når Niras frem til det høje beløb.

Konsulentfirmaet vurderer samtidigt, at en løsning med højvandsbeskyttelse langs havnearealerne er en mere robust og billigere løsning end havneklappen. Den løsning vil koste omkring seks til 10 mio. kr., anslår konsulentfirmaet. Ulempen er, at bygningerne på havnen vil blive oversvømmet ved stormflod.

Kommunens økonomiudvalg vil derfor gerne have et andet bud på, hvordan havneklappen kan laves.

- Vi vil gerne have en second opinion på beregningerne om havneklappen, fordi vi tror, det kan gøres billigere, forklarer borgmester Kasper Glyngø (S), efter økonomiudvalget havde sagen på et møde forleden.

Juelsminde skal betale

Et andet problem i projektet er, at det er Juelsminde-borgerne selv og lodsejerne på havnen, der skal betale for at sikre Juelsminde mod stormflod og stigende vandstande. Sådan er det i forvejen for de lodsejere, der hører under Digelaget Søkjær, som vedligholder diget, der beskytter det meste af sommerhusområdet ud mod Bjørnsknude.

Men beboerne i området inden for Ringvejen og Strandhusevej skal også danne et digelag eller slå sig sammen med Søkjær om at få etableret og betale for kystsikring.

- Arbejdet med et digelag er ikke så langt, men det er det lag, der skal blive enige om en økonomisk fordeling og enige om, hvordan man skal beskytte Juelsminde by, siger Kasper Glyngø.

Det sætter kommunen i et dilemma, fordi der ligger en plan for et ny havneområde inklusiv kystsikring, der sådan set er klar til at blive sat i værk. Et projekt som kommunen har sat penge af til.

- Der ligger en spændende plan for udviklingen af havnepladsen, og den vil vi helst ikke bremse. Men samtidigt er det jo digelaget, der skal bestemme og betale for kystsikringen af Juelsminde. Og det, digelaget beslutter, kan måske få indflydelse på havnepladsen, siger Kaper Glyngø.

Derfor vil politikerne også have afsøgt alle muligheder, inden der bliver taget stilling til sikringen af havnen.

Eksperters bud: En havneklap mod stormflod kan koste 100 mio. kr.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce