Et helt liv med benzin i blodet: Familie fejrer rundt og jubilæum

Svend Vanting Nielsen sidder på en af de Ferguson-traktorer, som han stadig roder med i en alder af 80 år. Ved siden af står hans søn John Vanting Nielsen, der i dag er ejer af tankstationen, som har været ejet af familien i snart 50 år. Foto: Michael Svenningsen

Et helt liv med benzin i blodet: Familie fejrer rundt og jubilæum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I snart 50 år har familien Vanting Nielsen, med Svend i spidsen, ejet tankstationen på hjørnet i Hornsyld. Torsdag fylder Svend Vanting Nielsen 80 år.

Hornsyld: Det har altid været klart for Svend Vanting Nielsen, hvad han ville med sit liv.

Som 14-årig blev han interviewet af Berlingske Tidende under et besøg i Zoologisk Have i København og blev spurgt: "Har du tænkt over, hvad du vil være, naar du er færdig med Skolen?". Ifølge den lille note i avisen, som Svend har gemt udklippet af i godt 66 år, svarede han:

- Ja, det kan De tro, jeg skal være Mekaniker.

Drømmen gik i opfyldelse. Svend blev uddannet mekaniker, og han kunne bryste sig af et eksamensbevis med topkarakter.

I 1969 købte han så en tankstation og medfølgende værksted i Hornsyld sammen med sin bror og sin kone Jytte. Årene gik, Svends bror gik ud af foretagendet, og 1. juli kan familien Vanting Nielsen fejre, at de i 50 år har ejet tanken på hjørnet af Apotekerbakken og Bakkevej. Torsdag fylder Svend Vanting Nielsen 80 år.

Hvis du skal leve af det, så skal man have et værksted.
John Vanting Nielsen, 2. generationsejer af OK-tanken i Hornsyld
John Vanting Nielsen (th.) og hans kone Margrethe Hansen Nielsen er i dag ejer af OK Tanken i Hornsyld. De overtog tanken i 2003, da Svend Vanting Nielsen gik på pension. Foto: Michael Svenningsen
John Vanting Nielsen (th.) og hans kone Margrethe Hansen Nielsen er i dag ejer af OK Tanken i Hornsyld. De overtog tanken i 2003, da Svend Vanting Nielsen gik på pension. Foto: Michael Svenningsen

Tanken passer næsten sig selv

Gennem årene har tanken skiftet navn - endda flere gange. Svend købte tanken, da den hed Shell, men DK Benzin overtog og gik så konkurs, og derfor er det i dag OK Benzin, der har navnet.

I 2003 gik Svend på pension, og hans søn John Vanting Nielsen overtog sammen med sin kone Margrethe Hansen Nielsen tankstationen. Det gjorde de til trods for, at det aldrig var drøm for John at blive ejer af en benzintank, men Margrethe insisterede.

Det at være ejer af en tankstation har ændret sig meget siden Svend Vanting Nielsens unge dage. Dengang blev bilerne tanket op af personale fra tankstationen, men det arbejde må bilisterne selv klare i dag.

I det store hele passer tankstationen anno 2019 faktisk sig selv, og John Vanting Nielsen og Margrethe Hansen Nielsen bruger kun en håndfuld timer ugentlig på tanken. Arbejdet med at holde de nedgravede benzintanke, med en samlet kapacitet på 60.000 liter, fyldt, klarer OK Benzin selv. En måler registrerer nemlig automatisk, om tanken skal fyldes.

Men det skal dog tjekkes dagligt, om alt er, som det skal være på tankstationen, der tidligere husede en kiosk og et solcenter, men som i dag kun rummer benzintankene og vaskehallen.

- Hvis du skal leve af det, så skal man have et værksted, siger John Vanting Nielsen, der har et fleksjob ved siden af.

Far og søn har 1. juli sammenlagt 50 års erfaring med at drive tankstation. Men erhvervet har ændret sig meget siden slutningen af 60'erne, hvor familien købte tanken. Foto: Michael Svenningsen
Far og søn har 1. juli sammenlagt 50 års erfaring med at drive tankstation. Men erhvervet har ændret sig meget siden slutningen af 60'erne, hvor familien købte tanken. Foto: Michael Svenningsen

Ny generation står ikke til at overtage

John Vanting Nielsen og Margrethe Hansen Nielsen regner ikke med, at deres to børn ønsker at overtage tankstationen og føre familiearven videre. Men det er også i orden, mener forældrene.

- Vi skal ikke tvinge dem til noget, siger Margrethe Hansen Nielsen.

Udviklingen går også i en anden retning i forhold til bilindustrien. Elbiler er så småt på vej ind på markedet, og flere politikere ønsker udfasning af benzinbiler. Men selv Svend Vanting Nielsen, en mand, der har haft benzin i blodet gennem hele sit liv og som næsten 80-årig fortsat roder med motorer, ser det som en helt naturlig udvikling.

- Det er da fantastisk. Men jeg tror, at der går flere år inden, alt det er på plads, siger han, og hans søn stemmer i.

- Vi kan jo ikke frygte det, for det er udvikling. Det bliver da en niche på et tidspunkt, siger John Vanting Nielsen.

Torsdag fejres Svend Vanting Nielsen, og 1. juli er det så tankens tur. Det sker ved, at OK Benzin laver aktiviteter på tankstationen, og i ugen op til markeres jubilæet med tilbud på bilvask.

Et helt liv med benzin i blodet: Familie fejrer rundt og jubilæum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce