Få Gudenåens kulturhistorie i ørerne

Gudenåens historie bliver nu formidlet via en række podcast, som man f.eks. kan sætte i ørene, mens man flyder med strømmen i en kano. Arkivfoto.

Få Gudenåens kulturhistorie i ørerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

GudenåSamarbejde vil formidle Gudenåens kulturhistorie gennem podcast.

Tørring: Podcats bliver mere og mere populære, og i løbet af 2019 kommer der en serie podcasts om Gudenåens kulturhistorie, som vi kan høre, mens vi kører bil, støvsuger eller går en tur der, hvor det hele fandt sted.

Det er GudenåSamarbejdet, som producerer en række podcasts, hvor Gudenåens museer deler ud af den store viden om klostre, pramdragere, stenalderbopladser, vandkraft og andre historier, der gemmer sig i landskabet omkring Gudenåen.

- Den røde tråd i podcastserien er menneskers samspil med og udnyttelse af Gudenåen, som spisekammer, transportvej, energikilde og så videre, fortæller GudenåSamarbejdets koordinator Gunhild Øeby Nielsen i en pressemeddelelse.

Podcast om Gudenåen
Partnerskabet, der står bag podcastprojektet, består af de statsanerkendte museer med ansvar for formidling af Gudenåen, turistorganisationerne omkring Gudenåen samt de syv Gudenåkommuner i GudenåSamarbejdet.Formålet med GudenåSamarbejet, som består af Hedensted, Horsens, Skanderborg, Silkeborg, Viborg, Favrskov og Randers kommuner, er at gøre oplevelserne knyttet til Gudenåen mere synlige og tilgængelige.

Podcasts bliver stadig mere populært. Fra 2016 til 2017 øgedes antallet af danskere, der ugentligt lyttede til podcasts fra 9 pct. til 15 pct.. Af de 20-39-årige lyttede 25 pct. ugentligt i 2017

Regionsrådet har bevilget 245.000 kroner af Kulturpuljen 2018 til podcast-serien. Projektet løber over et år fra 1. marts 2019 og podcastene kan findes på de traditionelle distributionskanaler.

Inspirere til udflugt

Det er planen, at der fra april 2019 skal produceres en podcast om måneden, som kaster lys over et tema eller en lokalitet knyttet til Gudenåen.

Parallelt med udgivelsen af serien bliver der en kursusrække for ansatte på både museer, i turistorganisationer og for andre ressourcepersoner, der kan være med til at fortsætte produktionen af podcasts, når projektet stopper.

- Vi tror på, at der ligger et uforløst potentiale i podcastformatet, som vores kulturformidlingsprojekt kan få glæde af. Vi vil blandt andre gerne have fat på de travle børnefamilier, så vi kan inspirere til udflugter langs Gudenåen - og skabe grobund for gode kultursnakke mellem børn og voksne, forklarer Gunhild Øeby Nielsen.

Regionsrådet har bevilget 245.000 kroner til projektet, som et partnerskab bestående af Gudenåens statsanerkendte museer, turistorganisationer og kommuner sammen har søgt midler til.

Få Gudenåens kulturhistorie i ørerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce