Familie sagde festligt farvel til fattiggård: Den var desværre for dyr at bevare


Familie sagde festligt farvel til fattiggård: Den var desværre for dyr at bevare

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hundredevis af mennesker tog sammen med familien Larsen afsked med Stoubys fattiggård. Huset fra 1875 er for dyrt at bevare, så nu har familien bygget et nyt ved siden af.

Stouby: Selvom ingen nulevende formentlig kan huske, hvordan der var på en fattiggård, kender de fleste af os alligevel sådan en.

Fattiggårde er blevet udødeliggjort i fortællinger og litteratur, eksempelvis i "Emil fra Lønneberg", hvor Emil, god som han er, forærer hele familiens julefrokost til fattiglemmerne.

Måske derfor var interessen stor, da man lørdag kunne sige et sidste farvel til Stouby Fattiggård. En ret statelig bygning langt inde i skoven, som nu bliver revet ned.

Fattiggården blev i 1938 købt af Anette Larsens bedsteforældre, som etablerede et gartneri. Hendes forældre overtog gartneriet, og Anette Larsen er selv født og opvokset i huset.

- Min far, der var fem, da familien flyttede ind, skrev i sine erindringer, at en dame en dag havde udbrudt: "Nej, lille ven, bor du på fattiggård?" Så fik min bedstemor banket et skilt op, hvor der stod Højbo, og det har det heddet siden, fortæller 41-årige Anette Larsen, mens hun viser rundt i den gamle fattiggård.

Fattiggården i Stouby
  • Fattiggården i Stouby blev opført i 1875, og jorden blev skænket til kommunen af grev Rantzau af Rosenvold.
  • Byggeriet skulle opføres i samme stil som godset, så derfor blev der højt til loftet.
  • Fattiggården kunne huse op til 58 fattiglemmer, og i stueetagen boede bestyrerfamilien.
  • Placeringen i skoven var typisk for fattiggårde dengang, fordi samfundet gerne ville gemme de fattige og de ubemidlede gamle af vejen.
  • I 1938 overgik bygningen til privatbeboelse og gartneri. Halvdelen af den gamle fattiggård blev på det tidspunkt revet ned.
  • Kun ganske få af de omkring 400 fattiggårde, der var i brug i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet, findes stadig.
Steen og Anette og deres to børn Nikolaj og Stine har boet i fattiggården, mens deres nye hus blev bygget. Foto: Søren Gylling
Steen og Anette og deres to børn Nikolaj og Stine har boet i fattiggården, mens deres nye hus blev bygget. Foto: Søren Gylling

For dyrt at sætte i stand

Hun overtog huset for fire år siden, og familien, der består af Anette, hendes mand, Steen, og deres to børn på ni og 12 år, har brugt det som sommerhus i nogle år.

De ville dog gerne bo på stedet, som ligger naturskønt med udsigt ud over en skrænt omgivet af skov og tæt ved vandet, men de fandt ud af, at det ikke kunne lade sig gøre at bevare fattiggården.

- Vi kunne bygge to nye huse for det, det vil koste af sætte fattiggården i stand, forklarer Anette Larsen.

Huset er blevet meget slidt gennem årene, for selvom hendes forældre fik lavet badeværelse og køkken, har hele den ene facade stadigvæk de gamle jernvinduer, der kun kan åbnes på klem foroven.

- Huset blev også brugt som detention, så man skulle ikke kunne stikke af, forklarer Anette Larsen.

"1875 - Gud til ære, den fattige til ly. Opført af Stouby Kommune paa jord af Grev Ranztau", står der på muren på fattiggården. Foto: Søren Gylling

Museet dokumenterer

Murværket trænger til en kærlig hånd, og går man ovenpå, hvor fattiglemmerne boede, kan man se, at væggene er bygget op af bindingsværk med mursten.

Gulvene er slidt helt ned, og det eneste originale inventar er nogle hylder i spisekammeret og en vandbeholder på førstesalen.

Familien har derfor søgt om og fået tilladelse til at bygge et nyt hus og rive fattiggården ned. De flyttede ind i det nye hus sidste sommer, og nu skal fattiggården rives ned.

- Der er mange, der kender til stedet, så derfor ville vi gerne holde åbent hus og vise det frem, fortæller Steen Vestergaard Larsen, mens gæsterne nysgerrigt kigger ind i det gamle hus.

Og det er en god idé, mener Anne Ditte Rüsz fra Glud Museum, der i dagens anledning også var mødt op.

Museet havde anbefalet, at fattiggården skulle bevares, fordi der ikke er ret mange tilbage. Men Hedensted Kommune gav tilladelse til, at bygningen kunne rives ned på grund af den dårlige stand.

- Når det nu er for dyrt at sætte huset i stand, så er det fint, at vi kan komme ud og dokumentere huset og få samlet historien om det. Vi fotograferer det og har også indsamlet historie fra lokalarkivet, siger Anne Ditte Rüsz.

Fattiggården blev bygget langt ude i skoven, så derfor holder Anette Larsen meget af området, der byder på flot natur. Foto: Søren Gylling
Fattiggården blev bygget langt ude i skoven, så derfor holder Anette Larsen meget af området, der byder på flot natur. Foto: Søren Gylling

Højbo Gartneri

Selvom fattiggården er gået i glemmebogen, kunne mange af gæsterne til gengæld huske, at stedet var hjemsted for Højbo Gartneri, som Anette Larsens forældre, Lilly og Gunner Mikkelsen, drev til 2003.

- Det var før Plantorama og de store havecentre, så om foråret kom der mange, der skulle købe udplantningsplanter til tomater og agurker, husker Anette, der er den yngste af Mikkelsen-parrets fire børn.

Der står stadigvæk to store drivhuse på grunden, og de skal bevares, fortæller Anette og Steen Larsen, der inden længe river fattiggården ned.

- Selvfølgelig er det mit barndomshjem, og der er mange minder i det og i forhold til fattiggården, men omvendt er det jo stedet hernede, vi er rigtig glade for, siger Anette Larsen.

Hun glædede sig over, at så mange mennesker var mødt op for at sige farvel til fattiggården.

Beholderen på første sal er vistnok blevet brugt til vand. Glud Museum vil i øvrigt fotodokumentere hele huset. Foto: Søren Gylling
Beholderen på første sal er vistnok blevet brugt til vand. Glud Museum vil i øvrigt fotodokumentere hele huset. Foto: Søren Gylling

Brødtekst

Fattiggården i Stouby skulle bygges, så den passede til Rosenvold Gods. Derfor er der højt til loftet. Foto: Søren Gylling
Fattiggården i Stouby skulle bygges, så den passede til Rosenvold Gods. Derfor er der højt til loftet. Foto: Søren Gylling
Familien har fået opført et nyt hus på grunden. Hvad området, hvor den gamle fattiggård ligger, skal bruges til, ved de endnu ikke. Foto: Søren Gylling
Familien har fået opført et nyt hus på grunden. Hvad området, hvor den gamle fattiggård ligger, skal bruges til, ved de endnu ikke. Foto: Søren Gylling
Fattiggården var oprindelig dobbelt så stor, men da Anette Larsens bedsteforældre overtog den i 1938, havde de ikke brug for så meget plads, så den ene halvdel blev revet ned. Foto: Søren Gylling
Fattiggården var oprindelig dobbelt så stor, men da Anette Larsens bedsteforældre overtog den i 1938, havde de ikke brug for så meget plads, så den ene halvdel blev revet ned. Foto: Søren Gylling
Mange gæster var forbi for at se fattiggården indefra. Foto: Søren Gylling
Mange gæster var forbi for at se fattiggården indefra. Foto: Søren Gylling
Mange gæster spurgte både til fattiggårdens historie og til Anette Larsens forældre, der i mange år drev gartneri på ejendommen. Foto: Søren Gylling
Mange gæster spurgte både til fattiggårdens historie og til Anette Larsens forældre, der i mange år drev gartneri på ejendommen. Foto: Søren Gylling

Familie sagde festligt farvel til fattiggård: Den var desværre for dyr at bevare

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce