Første pælesidder fra Vejle er færdig i konkurrencen: - Min krop har givet op

Første pælesidder fra Vejle er færdig i konkurrencen: - Min krop har givet op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kristina Iversen måtte i nat kl. 2 stå af pælen i konkurrencen i Juelsminde Havn. Tilbage er Simon Havbæk Thomasen, Johannes Wendorff Skjøth og Simon Johannsen, der stadig sidder på pælene til den 24. udgave af Festihvalens pælesidningskonkurrence.

Juelsminde: Her til morgen sidder kun tre mandlige deltagere tilbage i den årlige pælesidningskonkurrence i Juelsminde. 32-årige Kristina Iversen måtte natten til fredag klokken 2 sejles mod land fra pæl nummer 1 på grund af udmattelse.

- I nat var jeg nødsaget til at blive sejlet i land, men jeg har det fint. Man forstår kun, hvor psykisk og fysisk hård den her konkurrence er, når man har deltaget i den, udtaler Kristina Iversen fra Vejle i pressemeddelelse.

Hun havde natten til torsdag tabt sine briller på bunden af havnen, og hendes medbragte kryds og tværs havde været ubrugelig lige siden.

Men de resterende unge mænd holder fanerne højt, dog ikke i bogstavelig forstand.

Tankerne om at give op kan ikke spores på pælene, selvom 22-årige Simon Johannsen sidder på den mest ustabile pæl af dem alle, pæl nummer fire, og trods det, at 24-årige Johannes Wendorff Skjøths parasol fik klø af uforudsigelige vinde og bukkede sig bagover.

Simon Havbæk Thomasen på 23 år har opgivet at læse i sin medbragte bog om naturvidenskabens filosofi, men det får ham ikke til at give op.

- Jeg kan ikke holde fokus på teksten, og så er der for mange navne i den bog. Det er tung læsning herude, smiler Simon Havbæk Thomasen, som har boet i Juelsminde siden februar og arbejder ved Juelsminde Fisk.

Søndag 18. august kl. 17 findes vinderen eller vinderne.

Johannes Wendorff Skjøth på 24 år har været journalistpraktikant hos Go' Morgen Danmark det seneste års tid i København Ø, men han stammer fra Vejle. Trods en beskadiget parasol er han fortrøstningsfuld med hensyn til sin videre deltagelse. Foto: Michael Svenningsen

Simon Johannsen på 22 år fra Odense, der sidder på pæl nummer fire, er som de andre tre pælesiddere ved godt mod efter cirka 38 timer på pælene. Foto: Michael Svenningsen
Simon Johannsen på 22 år fra Odense, der sidder på pæl nummer fire, er som de andre tre pælesiddere ved godt mod efter cirka 38 timer på pælene. Foto: Michael Svenningsen
23 årige Simon Havbæk Thomasen har opgivet at læse sine medbragte bøger på pæl nummer to. Han har svært ved at holde fokus, fortæller han. Foto: Michael Svenningsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce