Forsamlingshus ser fremad: Genvalg til hele bestyrelsen

Bestyrelsen i Uldum Forsamlingshus overvejede i efteråret at gå af pga. flere klager over støj. Alle blev dog genvalgt på generalforsamlingen fornylig. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Forsamlingshus ser fremad: Genvalg til hele bestyrelsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uldum Forsamlingshus kunne for nylig gøre status på et år, hvor støj har fyldt en del. Nu vil bestyrelsen se frem ad og gå i gang med at samle penge ind til et nyt køkken.

Uldum: 2018 har for Uldum Forsamlingshus stået i støjens tegn. Det lagde formand Conny Bank ikke skjul på, da hun for nylig aflagde beretning på foreningens generalforsamling.

I efteråret kastede forsamlingshusets bestyrelse nemlig håndklæddet i ringen efter flere klager over støj fra en nabo til forsamlingshuset, og der var lagt op til, at hele bestyrelsen ville gå af.

Så galt gik det dog ikke. Efter lokalområdet blev gjort bekendt med støjudfordringerne i Uldum, og forsamlingshuset har lavet nogle støjdæmpende foranstaltninger, har naboen oplyst, at generne er mindsket.

- Vi er i bestyrelsen ikke ude på ballade, men kun om at vi i fællesskab og fælles forståelse skal kunne drive et forsamlingshus, hvor unge og gamle kan feste. Men naboen skal også kunne være i sit hus, opsummerede Conny Bank på generalforsamlingen.

Hustandsindsamling

Hun blev ligesom resten af bestyrelsen genvalgt til at stå for den fortsatte drift af Uldum Forsamlingshus. Bestyrelsen består af Conny Bank (formand), Helle Jønsson (næstformand), Inge-Lise Nielsen (kasserer), Henning Korgaard, Jens Christian Dam, Ruth Kjær og Christian Vibild.

De vil bruge 2019 på at samle penge ind til et nyt køkken i forsamlingshuset.

- Vi skal have fundet en fundraiser, og vi vil lave en husstandsindsamling, som borgerne løbende kan følge med i. Håbet er, at vi har samlet de omkring 750.000 kr. ind, så vi kan gå i gang med projektet i slutningen af 2020, fortæller Conny Bank.

Uldum Forsamlingshus havde i 2018 110 udlejninger, hvilket var 22 færre end året før. Der er pt. booket 75 udlejninger i 2019. Forsamlingshuset inviterer desuden til forårsrengøring 17.-18. marts. Her skal der bl.a. males, flyttes gardinstænger, repareres borde, vaskes lamper, borde, stole m.v. Alle er velkomne til at give et nap med.

Forsamlingshus ser fremad: Genvalg til hele bestyrelsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce