Genbrugsbutik nærmer sig million-omsætning

Der skeles ikke til mærker, men til kvalitet, når de frivillige i genbrugsbutikken i Rask Møll, hver mandag sorterer de enorme mængder tøj, der i den forgangne uge er indleveret til genbrug. Foto: Michael Svenningsen

Genbrugsbutik nærmer sig million-omsætning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På 10 år er omsætningen i Røde Kors genbrugsbutik i Rask Mølle fordoblet. En skarp prissætning og konstant nye varer på hylderne er med til at trække kunder til butikken.

Rask Mølle: - Vi havde en gang en "ekspert" ude, der skulle hjælpe os med at sætte pris på varerne. Han kunne ikke forstå, hvorfor jeg blev ved med at skrive 180, når han sagde 230 kroner. Men jeg vidste godt, vi ikke kunne sælge tingene til 230 kr.

Leder af Røde Kors Genbrugsbutik Else La Cour slår en latter op. Hun kender sine kunder og har gennem de seneste 10 år drevet den lokale genbrugsforretning i Rask Mølle efter et princip om, at det er bedst at sælge varene billigere og holde omsætningen, end at prissætte for dyrt.

Et princip der, sammen med en genbrugsbutik, der altid har villet være sin egen, lader til at virke. År efter år er butikkens omsætning kun steget. Da Else La Cour kom til, var den på 424.000 kr. I 2017 landede omsætningen på 810.000 kr og i 2018 blev den 881.000 kr.

- Vi får jo så meget tøj ind, så det gælder om at få det ud til kunderne igen. Det er også blevet populært at gå i genbrugstøj, fortæller Else La Cour, mens hun sammen med mandagsholdet af frivillige holder en velfortjent formiddag-pause.

Der er ikke mange ubrugte kvadratcentimeter i genbrugsbutikken i Rask Mølle. For 24 år siden blev butikken ellers flyttet fra Hovedgaden i Rask Mølle til det tidligere mejeri på Peter Hansens vej for at få mere plads, men pladsmanglen flyttede med. Foto: Michael Svenningsen
Der er ikke mange ubrugte kvadratcentimeter i genbrugsbutikken i Rask Mølle. For 24 år siden blev butikken ellers flyttet fra Hovedgaden i Rask Mølle til det tidligere mejeri på Peter Hansens vej for at få mere plads, men pladsmanglen flyttede med. Foto: Michael Svenningsen

Overflod af tøj

Selvom mandag er forretningens lukkedag er det én af de travleste dage. Her skal det tøj, der i den forgangne uge er kommet ind i de 12 tøj-containere opstillet i den gamle Tørring-Uldum Kommune nemlig sorteres.

En halv snes frivillige begynder arbejdet kl. syv om morgenen og er normalvis færdige ved 14-tiden. Over 30 frivillige er i løbet af en uge i gang i genbrugsbutikken, der har åbent tirsdag til lørdag.

- Vi får alt mellem himmel og jord. Det bedste beholder vi til vores egen butik, og resten sender vi videre. Jeg synes, vi får mere og mere tøj ind, og der er altid noget, hvor prismærket stadig sidder i. Det vidner om det enorme overflod, vi har i vores samfund, men heldigvis bliver tøjet da afleveret til genbrug i stedet for at ryge direkte på forbrændingen, lyder det fra Else La Cour.

Omgangstonen hos de frivillige i genbrugsbutikken er bramfri, men alting foregår med et smil. Her ses Walter Hoeks sammen med Else La Cour. Foto: Michael Svenningsen
Omgangstonen hos de frivillige i genbrugsbutikken er bramfri, men alting foregår med et smil. Her ses Walter Hoeks sammen med Else La Cour. Foto: Michael Svenningsen

Altid noget nyt

Kunderne, som der kommer mellem 30 og 40 af dagligt, kommer fra alle samfundslag og er alt lige fra lokale efterskole- og højskoleelever til flygtninge, "antikjægere" og børnefamilier. Fidusen ved den hurtige vareomsætning er også, at der altid er nyt genbrug at komme efter i butikken.

- I gennemsnit hænger tøjet vel to til tre uger, så vi plejer at sige til hinanden, at man skal købe en vare, når den er der. Det nytter ikke noget at overveje det til næste dag, for så er det måske væk.

- Vi sørger også for, at de rigtig gode ting ikke kommer ind på én gang. Ellers kommer de professionelle bare og ripper det hele. Der skal være noget at gå efter hver gang, fortæller Else La Cour, der ikke selv går meget op i tøj, men altid har interesseret sig for antikviteter og genbrug.

Hvor mange timer hun og de øvrige frivillige bruger i genbrugsbutikken tør hun ikke sige, men det betyder ikke så meget, især fordi arbejdet ikke kun vækker glæde hos butikkens kunder. Overskuddet fra den lokale genbrugsbutik går både til internationale Røde Kors projekter, men også til lokale initiativer. Else La Cour står blandt andet for at uddele omkring 20 kurve med julehjælp hvert år og omkring 30 lokale børn kan hvert år komme på ferielejr for penge fra den lokale genbrugsbutik.

90 pct. af varerne i genbrugsbutikken i Rask Mølle er tøj, men der er også både bøger, møbler og legetøj at finde i butikken. Foto: Michael Svenningsen
90 pct. af varerne i genbrugsbutikken i Rask Mølle er tøj, men der er også både bøger, møbler og legetøj at finde i butikken. Foto: Michael Svenningsen

Genbrugsbutik nærmer sig million-omsætning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce