God nyhed til trængte forældre: Laila åbner privat stordagpleje

Lajla Andersen er selv vild med heste, og glæden for dyr og naturen i det hele taget bliver en væsentlig faktor i hendes nye børnepasningsordning. Foto: Søren E. Alwan

God nyhed til trængte forældre: Laila åbner privat stordagpleje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På et nedlagt landbrud ved Bottrup er 50-årige Lajla Andersen netop blevet godkendt af kommunen som privat børnepasser. Hun er - med hjælp fra sin familie - klar til at tage imod 10 nye børn.

Bottrup: I en tidligere ladebygning med naturen i baghaven er 50-årige Lajla Andersen klar til at åbne privat børnepasning for op til 10 børn i alderen nul til fem.

Hendes pasningsordning, Ønskeøen, er netop blevet godkendt af Hedensted Kommune, og det er en god nyhed for Løsning-forældre på barsel.

Der er nemlig tryk på både vuggestuer og dagplejere i området, og så sent som i maj var lokale dagplejere på gaden for at finde nye kolleger.

Netop det blev kodeordet for Lajla Andersen.

- Jeg elsker børn, og jeg har arbejdet med børn gennem hele mit liv på forskellige måder. Jeg har blandt andet været afløser i Ølsted Børnehave, og jeg er godkendt familieplejer og har gennem en årrække haft et barn i aflastning. Så da jeg så, at der manglede dagplejere i Løsning, besluttede jeg mig for, at det er nu, jeg skal passe børn på fuld tid, siger Lajla Andersen, der i sin tid er uddannet social- og sundhedshjælper samt teknisk assistent, og senest har arbejdet på revisorkontor.

Jeg er fuldstændig fjollet med børn og har været det altid. De er så fulde af lys og energi, og det kan ikke lade sig gøre at have en dårlig dag, når man er sammen med børn.
Lajla Andersen
Den gamle ladebygning er totalt nyrenoveret og klar til at tage imod 10 småbørn. Hvis der skulle blive behov for en hjælpende hånd, har Lajla Andersen flere familiemedlemmer klar i kulissen - blandt andre hendes mand Tonni. Foto: Søren E. Alwan

Masser af dyr på gården

Lajla Andersen kan naturligvis ikke passe 10 børn alene, men de hjælpende hænder er klar, hvis der skulle vise sig at blive tryk på fra start.

- Min datter og min mands søn læser lige nu til hhv. pædagog og pædagogassistent, og de vil meget gerne hjælpe. Det samme gælder min mand, Tonni, der i dag har en limousineservice, men som tidligere også har haft med børn at gøre, siger Lajla Andersen.

Familien flyttede ud til det nedlagte landbrug ved Bottrup i 2004, hvor de valgte at bygge et helt nyt hus. En gammel ladebygning har dog indtil videre fået lov at stå nogenlunde ubrugt hen, men den er nu blevet totalrenoveret og indrettet som stordagpleje.

- Der er ca. 100 kvadratmeter plus en masse udendørs plads. Jeg er selv meget glad for naturen og dyr, og det kommer til at fylde en del i min pasningsordning. Børn i dag har ikke haft tudseæg i hånden eller lyttet til en ælling inde i ægget, og det er synd. Her har vi heste, ænder, hund og kat, så der er flere muligheder for at have med dyr at gøre, siger Lajla Andersen, der også går meget op i konceptet fra jord til bord, hvor børnene selv er med til at plante og passe grøntsager for så at spise dem senere.

Man kan se mere om Lajla Andersens pasningsordning på hendes facebookside Ønskeøen.

Lajla Andersen har masser af dyr på det nedlagte landbrug, hvor hun nu opretter pasningsordning - blandt andet hunde og ænder. Foto: Søren E. Alwan
Lajla Andersen har masser af dyr på det nedlagte landbrug, hvor hun nu opretter pasningsordning - blandt andet hunde og ænder. Foto: Søren E. Alwan
Der er kæmpe mangel på dagplejere i Løsning-området, men nu kommer hjælpen. 50-årige Lajla Andersen er netop blevet godkendt som privat børnepasser for 10 børn, og hun har indrettet en gammel ladebygning i sit hjem i landsbyen Bottrup dertil. Foto: Søren E. Alwan

Lajla Andersen og hendes familie flyttede til Bottrup for 15 år siden for at være tættere på naturen. Foto: Søren E. Alwan

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce