Har trådt vande siden 2015: Flere spørgsmål end svar under dige-diskussioner

Det nuværende dige fra havnen og ud mod Bjrnsknude sikrer mod forhjet vandstand på 1,8 meter. Foto: Michael Svenningsen

Har trådt vande siden 2015: Flere spørgsmål end svar under dige-diskussioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alt fra en nagelfast tidsplan til prisen på at kystsikre Juelsminde ligger i det uvisse. Sikkert er det blot, at der skal etableres et digelag af de ca. 1100 berørte lodsejere.

Juelsminde: Hvordan sikrer vi Juelsminde mod vandstigninger på 2,5 meter, hvornår kan vi gå i gang, hvad kommer det til at koste - og hvem skal i givet fald betale hvor stor en andel?

Som et af de 10 mest udsatte byer i forhold til oversvømmelser var der flere spørgsmål, da byrådet i Hedensted Kommune onsdag eftermiddag vendte Juelsmindes kamp mod vandet.

Svarene var til gengæld en del færre, for løsningerne skal ejerne af de op mod 1100 potentielt berørte husstande ud mod kysten selv være med til at give.

Det betød også, at politikerne må træde vande minimum frem til et borgermøde 29 januar næste år, hvor et digelag forventes at blive grundlagt.

- Det er tre år siden, vi vedtog en risikostyringsplan for Juelsminde, så hvad med tidsprocessen; hvornår vi kan træffe en beslutning. Skal vi endnu tre år og en storm frem for at få en afklaring, spurgte Hans Kristian Skibby DF) eksempelvis.

Det fik udvalgformand Liselotte Hillestrøm (S) fra fritid og fællesskab til at minde om, at det var i enighed, det tidligere byråd i første omgang besluttede sig for at afvente resultatet af kommunalvalget i 2017.

- Jeg har et optimistisk håb om, at dette byråd kan træffe beslutningen til august. Men det er ikke til at vide, når vi går ind i processer, hvor vi som politikere trækker os tilbage og ser, hvad der kommer fra borgerne, sagde hun.

Vi snakker tit om vand som en resurse, men for de borgere, der bor kystnært, kan det være nervepirrende at høre vejrudsigten, så vi er også nødt til at snakke om den som en trussel.
Liselotte Hillestrøm (S), formand, udvalget for fritid og fællesskab

Ikke nok med second opinion

Hele baggrunden for diskussionen var, at Hedensted Kommune ønsker at sikre Juelsminde mod en såkaldt 200-års hændelse, hvilket i lægmandssprog vil sige en forhøjet vandstand på 2,5 meter - nok til at lægge hele den gamle bydel under vand

I øjeblikket er den ca. seks km lange kyststrækning kun sikret op til 1,8 meter, og prisen for de ekstra 70 cm er kommunen i øjeblikket ved at få en tredje beregning på. De to første har estimeret omkostninger i omegnen af enten 100 mio. kr. eller 25 mio. kr.

- De lærde slås om, hvordan man lukker sådan et hul, men vi har ikke kunnet blive kloge på, hvorfor der er så stort et spænd, så nu har vi flottet os med at få et tredje bud, sagde borgmester Kasper Glyngø (S).

Der vurderes at være værdier for ca. to mia. kr. i det område, en 200-års hændelse vil ramme.

Har trådt vande siden 2015: Flere spørgsmål end svar under dige-diskussioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce