Rask Mølle: Hver tredje dag får et barn i Danmark konstateret børnegigt. Alligevel er der mange, som tror, at gigt kun er noget, der kan ramme voksne.

I 5.a på Rask Mølle Skole kender de 23 elever dog udmærket til sygdommen. For deres klassekammerat Lærke Ring har siden sidste sommer tilbragt mange dage på hospitalet, og hun kan ikke længere være med til nogle af de populære lege i frikvartererne.

Fredag til skolernes motionsløb tog eleverne en særlig t-shirt på, som dels skulle vise Lærke deres opbakning, dels gøre opmærksom på den sjældne børnesygdom.

Og det betød meget for den 11-årige pige, der fik lov at holde en masse pauser under løbet, så hun havde mulighed for at deltage.

- Det er rart, at mine kammerater vil gøre det for mig, for så føler jeg mig som en del af fællesskabet. Det er også derfor, jeg løber med, selvom det kræver mange kræfter. Jeg vil ikke være udenfor, siger Lærke Ring, der for få år siden ikke ville have haft noget imod at slippe for motionsløb - men efter sin sygdom har fået et andet syn på sagen.

Medicin hver fredag

Lærke Ring bor i et rækkehus i Uldum sammen med sin mor, Karina Ring, storesøster Frederikke, 13, og lillebror Linus, 5. Far Søren Andersen bor også i byen. Hun har som den eneste i familien - udover sin bedstefar - haft psoriasis siden hun var syv år, og børnegigt er en følgesygdom af det.

Hun mærkede første gang til gigten sidste sommer, da hun havde ondt i fingrene, og fx ikke kunne åbne mælkekartonen om morgenen. Så gik det i sig selv igen i en periode, men kom tilbage i efteråret.

- Vi fik en tid på Skejby og efter nogle prøver kunne de i januar konstatere, at det var børnegigt. Lærke får medicin for det, som skal tage smerterne, men det har desværre en masse bivirkninger, siger Karina Ring.

Medicinen tager Lærke i form af en sprøjte hver fredag, og hun er som følge heraf ofte dårlig både lørdag og søndag.

- Det er synd for hende, at hun skal have det sådan i weekenden, men det duer heller ikke, at det går ud over skoledagene. For hun er meget væk i forvejen med faste kontroller på Skejby samt ved en øjenlæge og på tandlægehøjskolen, siger Karina Ring og tilføjer:

- Det er ikke rart at putte gift i sit barn, og som mor ville jeg jo ønske, at jeg kunne tage sygdommen på mig i stedet. Men sådan fungerer det ikke.

Vil gerne være med

Lærke selv har i perioder været frustreret over sin sygdom.

- Jeg har været vred, og jeg har tænkt, at det er urimeligt, at det lige skal ramme mig, når jeg også har psoriasis i forvejen. Jeg tænker nogle gange på det, men ikke hele tiden, siger Lærke Ring.

Udover at give hende kvalme og ondt i maven, gør medicinen hende træt, og hun må ofte holde pauser i løbet af ugen. Hun har valgt at være åben over for sine klassekammerater om sygdommen, for at de bedre kan forstå hende.

- Jeg kan fx ikke længere være med til armgang i frikvartererne, men så kan jeg tælle, hvor langt de andre når. Det er rart, når de forsøger at få mig med i legen på en anden måde, siger Lærke Ring.

Foreløbig skal hun tage medicin i to år med det formål at stoppe inflammationen og dermed smerterne i de angrebne led. Hvis der ikke længere er aktivitet til den tid, tager lægerne stilling til, hvad der så skal ske. Det er dog usandsynligt, at Lærke nogensinde slipper af med sygdommen.