Her køber borgerne selv byens julebelysning

Ølholms julestandere er helt enkle i sit udtryk, men skaber julestemning i byen, både når det er lyst og mørkt. Nu kan byens borgere også erhverve sit eget eksemplar og dermed bidrage til den fælles julestemning. Foto: Michael Svenningsen

Her køber borgerne selv byens julebelysning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I Ølholm er juleudsmykningen som noget nyt i år, noget som borgerne kan købe.

Ølholm: Juleudsmykning kan være en bekostelig affære, og i mange byer er det en kæmpe udskrivning for handelstandsforeningen, borgerforeningen eller hvem, der har påtaget sig ansvaret for at pynte op til jul.

I Ølholm har man dog i år fundet på en ny måde at finansiere juleudsmykningen på.

For et par år siden fandt en tilflytter til byen på sit loft over det fhv. Tuborg Depot, nemlig nogle gamle juletræsstandere, der for 40 til 50 år siden blev brugt til julebelysning i Ølholm. I samarbejde med Ølholm Lokalråd blev de omkring 10 standerne renoveret og sat op på Ølholm Bygade.

- Det så så flot ud, at vi i lokalrådet blev inspireret til at sætte en produktion i gang af nogle nye standere, der er en tro kopi af de gamle. Standerne har vi solgt til byens borgere, som ved at sætte dem op ud for deres hjem på smukkeste vis nu er med til at lyse flere af sidegaderne op, fortæller Connie Nielsen fra Ølholm Lokalråd.

Byens brogere kan for 900 kroner købe en julestander med lys og juletræ. Foto: Michael Svenningsen
Byens brogere kan for 900 kroner købe en julestander med lys og juletræ. Foto: Michael Svenningsen

Følger med huset

Ideen er blevet taget godt imod af byens borgere, og lokalrådet har indtil videre solgt mellem 10 og 15 standere inklusiv juletræ og lyskæde. Selve produktionen af standerne står Søren Peter Nielsen (SP) for, mens andre lokalrådsmedlemmer står for salg og montering af lys m.v.

- Vi håber med årene at få solgt endnu flere. Vores tanke er, at standerne skal følge med huset ved salg, så vi kan bevare den historiske juleudsmykning i byen, fortæller Connie Nielsen.

Standerne koster 900 kr. stykket inklusiv juletræ og lyskæde. Et eventuelt overskud vil gå til lokalrådets aktiviteter.

Her køber borgerne selv byens julebelysning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce