Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Hovednavnet rungede videre på tredje år

Det store telt var fyldt til bristepunktet, og alle som en nød de en god times tid med gamle og nye hits. Foto: Lennart Poulsen

Hovednavnet rungede videre på tredje år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

D-A-D havde ingen problemer med at leve op til deres seneste toppræstation under Juelsminde Havnefest.

Juelsminde: Det er ikke mere end tre år siden, Jesper Binzer sidst råbte det store telt på Juelsminde Havnefest an for sine lungers fulde kraft.

Dengang var det en decideret overraskelse for festudvalget, at det kunne lade sig gøre at trække et så stort navn til halvøen. Siden har navne som Kim Larsen og Dizzy Mizz Lizzy fulgt efter. 

Vurderet ud fra reaktionerne fra det store telt lørdag aften er der dog intet, der kommer op på siden af D-A-D. Allerede et godt stykke inden, forsangeren og frontfiguren entrerede med resten af bandet, var de forreste rækker foran scenen optaget.

Og kort inde i første sang stod lige så mange på bænke og borde som på jorden.

- For helvede Juelsminde! skreg Jesper Binzer, og det taknemmelige publikum gengældte med et brøl, som havde det runget siden 2014.

Hvad mener I om havnefestens terrorsikring?

Folket fik, hvad de ville have

De ca. 1800 hurtigste havde sikret sig en billet til koncerten, men de kunne på sin vis fint have sparet de 350 kr. I hvert fald spillede D-A-D med deres medbragte udstyr, fyldende en overstørrelse lastbil, i en decibel, der fint kunne høres midt i tivolilarmen uden for teltet.

Alle som en kunne de nyde et potpourri af gamle, genkendelige klassiskere som Ewil Twin og Nineteenhundredanyesterday, mens også de mest inkarnerede fans fik mere ukendte ørehængere at skråle med på. Alt sammen akkompigneret af tung bas, melodiske guitar og energisk indlevelse.

- Musikken er en integreret del af havnefesten, og de seneste år har vi helt bevidst steppet niveauet op. Om det er det rigtige for økonomien at bruge så mange penge på kunstnere, ved jeg ikke, men de år med succes i teltet har også været vores rekordår, sagde formand for festudvalget, Jonas Nonbo, og sluttede:

- Vi giver folk, hvad de vil have.

Lørdag aften kunne der ikke være det mindste tvivl om, hvad folket ville have. Et ordentligt skud Disneyland efter lukketid.

Og det fik de.