Hvad mener du: Gik Signe Molde over stregen til frivilligfest?

Efter episoden i Gudenåhallen, blev Signe Molde og hendes tv-hold hængende uden for hallen, hvor Folkebladet fik lejlighed til at lave et interview. Foto: Michael Svenningsen

Hvad mener du: Gik Signe Molde over stregen til frivilligfest?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et optrin med tv-vært Signe Molde og borgmester Kasper Glyngø til kommunal prisfest for foreningslivet har vakt debat.

Tørring: I forbindelse med Hedensted Kommunes hædring af det frivillige foreningsliv torsdag aften, kom et tv-hold fra DR med Signe Molde i spidsen ind i hallen.

Formålet var at få et interview med borgmester Kasper Glyngø (S) om Hjarnø Havbrug. Interviewet skal bruges til et program ved navn "Signe Molde Rapporten" på DR2. Programmet er i følge tv-værten et nyt journalistisk program, hvor hun afdækker forskellige historier fra hver af landets regioner.

Til stede til den lukkede beginvenhed var repræsentanter for både TV Syd og Horsens Folkeblad, men det specifikke tv-hold fra DR var, inden showet gik i gang, blevet formént adgang til selve hallen.

Tv-holdet formåede alligevel under den indledende middag at komme ind i hallen og hen til Kasper Glyngøs bord. Mens kameramanden blev smidt ud af hallen af en ansat i Gudenåcenteret, reagerede borgmesteren ved at rejse sig op og med Signe Molde i hælene at gå i gennem hallen og ud af en bagdør.

Ikke første gang

Baggrunden for episoden, der efterfølgende har vakt en del debat på avisens Facebook-side, er, at Kasper Glyngø ikke ønsker at stille op til interview med Signe Molde om havbrugs-sagen.

- Jeg har intet imod Signe Molde og er faktisk meget begejstret for hendes quiz-program. Men det har ikke været muligt for mig at få opklaret, i hvilken sammenhæng et havbrugs-interview skal bruges. Jeg formoder dog, at det er satire, og det, synes jeg, sagen er alt for alvorlig til, lyder forklaringen fra Kasper Glyngø, der understreger, at han gerne udtaler sig om havbrugs-sagen til seriøse medier.

Ifølge Kasper Glyngø har tv-værten også flere gange opsøgt ham uanmeldt på rådhuset. Det bekræfter Signe Molde.

- Jeg har nogle kritikpunkter angående Hjarnø Havbrug, som jeg gerne vil forelægge ham, og som min advokat i øvrigt siger, jeg skal forelægge ham, inden vi kan sende programmet. Jeg har prøvet på alle mulige måder at komme i kontakt med borgmesteren, men hver gang stikker han af, lyder det fra Signe Molde.

Men er det ikke i orden at sige nej tak til interview?

- Ikke når man er borgmester og har et ansvar i en så alvorlig sag, svarer Signe Molde til Folkebladet.

Har du overvejet at sende ham en mail med kritikpunkterne?

- Jeg synes, det er bedre stil at tale med ham om det.

Hvad mener du?

Er borgmesteren forpligtet til at stille op til interview om sagen, og er det i orden at passe ham op til en begivenhed, der handler om noget helt andet? Giv din mening til kende herunder:

Hvad mener du: Gik Signe Molde over stregen til frivilligfest?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce