Juelsminde er kommunens "rynkeby"

Seniorerne fylder godt i gadebilledet i Juelsminde, som her under en smagsfestival på Odelsgade. arkivfoto: Martin ravn

Juelsminde er kommunens "rynkeby"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

juelsminde - Det er ikke, fordi det kommer som den store overraskelse, men nu er tallene der sort på hvidt: Juelsminde-området har den ældste befolkning i hele Hedensted Kommune.

34 pct. af borgerne i skoledistriktet er over 65 år, og dermed kommer Juelsminde på en klar førsteplads, hvad angår beboernes alder.

I Glud skoledistrikt er 25 pct. af befolkningen over 65 år, mens 22,2 pct. af befolkningen i Hornsyld skoledistrikt er over 65.

Tallene stammer fra en række data, som Hedensted Kommune har lagt frem. I dataene kan man følge befolkningens udvikling i antal og alder fordelt på skoledistrikter.

Generelt stiger antallet af ældre borgere både i Hedensted Kommune og på landsplan, og Juelsminde afspejler den tendens. I 2011 var 29,6 pct. af alle borgerne i byen over 65, og i år er det tal altså steget til 34 pct.

Seniorer bidrager

Antallet af ældre er også noget, der er blevet diskuteret i Juelsminde Visionsråd, som har til opgave at udvikle Juelsminde.

- Vi er godt klar over, at det er sådan, og det har faktisk nogle fordele. Pensionister bliver ikke fyret, og de har en forholdsvis god økonomi. Desuden er mange af dem ressourcestærke, og vi kan se, at de engagerer sig i de forskellige projekter, der er i byen, siger Anders Hansen, der er formand for Juelsminde Visionsråd.

Han påpeger også, at seniorer er loyale og bliver boende i byen i mange år. Alligevel vil visionsrådet gerne tiltrække nye unge familier.

- Vi vil gerne tiltrække unge, fordi det er vigtigt, at der også kommer nye til byen, siger Anders Hansen.

Visionrådet har ikke overvejet ligefrem at brande sig på at være en ældrevenlig by, selvom en del af den aldrende befolkning er tilflyttere. Eksempelvis folk, der vælger at bo permanent i deres sommerhus.

- Men vi har talt om, at vi ikke skal gøre byen til en ældre-fjendtlig by og eksempelvis placere et diskotek i et boligområde, siger Anders Hansen.

Indtil videre koncentrerer visionsrådet sig om at tiltrække børnefamilier, Blandt andet er der 15. september borgermøde, hvor 85.000 kr. skal fordeles til lokale projekter til gavn for byen.

Her er blandt andet legepladser i spil.

Det skoledistrikt i kommunen, som har den laveste andel af folk over 65 er i øvrigt Stjernevejs- distriktet. Her er kun 9,2 pct. af beboerne over 65 år.

Juelsminde er kommunens "rynkeby"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce