Kæmpe gademusik-festival aflyst: Formand ramt af alvorlig sygdom

Uldum Gademusik Festival har de seneste år haft et stabilt besøgstal på omkring 3000 betalende gæster. Dertil kommer 1000 musikere og nogle hundrede frivillige hjælpere. Arkivfoto: Morten Pape

Kæmpe gademusik-festival aflyst: Formand ramt af alvorlig sygdom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uldum Gademusikfestival trækker stikket i 2019, da idemanden bag festivalen og musikansvarlig Flemming Sønderup har fået leukæmi. Bestyrelsen vil bruge året på at gentænke konceptet for festivalen.

Uldum: I 22 år har den første lørdag i juli måned været lig med gademusik i Uldum, men i år bliver en undtagelse. Festivalens ophavsmand, formand og musikansvarlig Flemming Sønderup har fået leukæmi og er derfor ikke i stand til at sætte et musikprogram sammen.

Det fortæller regnskabs- og hjælperansvarlig Else Mogensen.

- Vi er alle berørte af Flemmings sygdom. I første omgang troede han, at han godt kunne være med til at lave musikprogrammet, men det har vist sig ikke at være muligt, og derfor har vi måtte tage en beslutning, fortæller Else Mogensen, der i næsten alle årene har været Flemming Sønderups højre hånd i planlægningen af festivalen.

Det var netop Flemming Sønderup, der startede gademusik-festivalen for 22 år siden, og ham, der i alle årene har stået for musikken og har alle kontakterne.

Med kun 23 uger til festivalstart anser bestyrelsen det som en umulig opgave at sætte et program sammen uden at have Flemming Sønderup til hjælp.

- Han er meget svær at erstatte, konstaterer Else Mogensen.

Vi er 100 pct. afklaret med, at der ikke bliver nogen festival i år. Vores hjemmeside er automatisk begyndt at tælle ned, men vi kan ikke arrangere det uden Flemming og med kun 23 uger til.
Else Mogensen

Går i tænkeboks

Nu vil bestyrelsen bruge 2019 på at gentænke hele konceptet for festivalen.

- Vi havde en fantastisk festival sidste år, og vi er enige om, at vi ikke vil risikere at lave noget halvt i år. Så vil vi hellere stoppe op og gentænke konceptet. Det er jo en en-dags festival, så når vi trykker på knappen, skal det køre. Der er ikke tid til at lave justeringer på dagen, lyder det fra Else Mogensen, der har informeret sponsorer mv. om beslutningen.

Hun modtager gerne ideer og forslag til, hvordan næste års festival kan stables på benene.

- Vi synes, vi gennem årene har fået lavet en fin festival, hvor der kommer mange. Vi har musik mange steder i byen, men spørgsmålet er, om der kan gøres noget andet, lyder det fra Else Mogensen, der også gerne vil have ekstra hjælp til bestyrelsen.

- Vi har masser af frivillige på dagen, men det har været lidt sværere at finde folk til planlægningen. Vi har tidligere været 10 i bestyrelsen, men er nu nede på otte. Vi har også længe haft ønske om, at der skulle være to på hver post, så vi ikke var så sårbare, men det har ikke været muligt at finde folk til det, fortæller Else Mogensen.

Kæmpe gademusik-festival aflyst: Formand ramt af alvorlig sygdom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce