Landevejsryttere i 40'erne: Digte om cykling giver god mening

Stefan Holm Frederiksen (tv.) og Jacob Vestager Tybjerg er drivkraften i "Velovers" - en gruppe mænd i 40'erne fra Uldum og omegn, der har fundet et fællesskab i kombinationen af at cykle og digte. Foto: Michael Svenningsen

Landevejsryttere i 40'erne: Digte om cykling giver god mening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En gruppe cykelglade mænd fra Uldum har fundet et udvidet fællesskab i digterkunsten. Under navnet Velovers skriver de digte om livet - primært livet som landevejsrytter i 40'erne. Første digtsamling er udkommet.

Uldum: Det skal altså ikke udtales hverken we-lovers på engelsk, velovér på fransk eller vel-overs på jysk. Navnet er Velovers med orddeling mellem velo og vers. Cykeldigt om man vil.

Jacob Vestager Tybjerg og Stefan Holm Frederiksen griner lidt over de mange forskellige måder, de gennem de seneste år har hørt deres fælles cykeldigte-projekt blive udtalt.

De taler med lige dele alvor og lige dele glimt i øjet. På en måde så det er svært at konkludere, om de virkelig mener det, når de siger, at de har planer om at lave et boks-set, de kan sælge til jul - selvfølgelig indeholdende "Velovers digtsamling No.1", en Velovers-blok, der passer perfekt i lommen på cykeltrøjen og en old-school vinylplade med et par af de indspilninger med nogen af deres digte, de allerede har lavet.

Måske der også skal smides et par sokker og en god cigar oveni pakken, funderer de med et smil på læben, inden de igen sætter fokus på journalisten og hendes mærkværdige borren i sammenhængen mellem det at dyrke landevejscykling og skrive digte.

Det er jo poesien - den skal man altid have med.
Fra digtsamlingen
For et halvt år siden udgav Velovers
For et halvt år siden udgav Velovers "Den første Digtsamling - Velovers No.1" med små 40 forskellige digte samlet i et gult kvadratisk hæfte. Foto: Michael Svenningsen

Cyklingens rytme

For dem og den øvrige halve snes cykelvenner fra Uldum og omegn, der i mere eller mindre grad bidrager til Velovers produktion af digte, er det nemlig helt naturligt to sider af samme sag.

- Det er faktisk lidt fantastisk, hvordan det opstår. Især for sådan en som mig, der i hvert fald ikke er sproglig student, men ordene, poesien, kommer, når jeg cykler. Jeg har været skadet et stykke tid og ingen cykling, ingen ord. Sådan hænger det sammen for mig, fortæller Stefan Holm Frederiksen, der til daglig er selvstændig vvs'er i nabobyen Rask Mølle.

For vennen, højskolelærer og musiker Jacob Vestager Tybjerg, der blandt andet turnerer rundt som foredragsholder med sangaftner og fællessang om Højskolesangbogen, falder ord og poesi lidt mere naturligt inden for interessefeltet.

- Jeg ved ikke, om en cykel er poetisk, men der er noget æstetisk over det. Det her med, at man kan bevæge sig hurtigere af egen drift med det her apparat under sig. Der er noget smukt over at cykle, en naturlig rytme og en lyd i det, ligesom i digte, lyder det fra Jacob Vestager Tybjerg, næsten som det store forbillede Jørgen Leth kunne have udtrykt det.

Stefan Holm Frederiksen og Jacob Vestager Tybjerg er drivkraften i
Stefan Holm Frederiksen og Jacob Vestager Tybjerg er drivkraften i "Velovers" Foto: Michael Svenningsen

Spidsfindig sms

Digtningen blandt cykelvennerne begyndte i sin tid over SMS i en korrespondance, der blev mere og mere spidsfindig. Det udviklede sig til julesangen "På en stille Landevej", og så blev Jacob Vestagers postkasse i Uldum stillet til rådighed til, at man nu helt anonymt kan aflevere sine digte deri.

- Vi er jo mænd, der måske har lidt svært ved at tale om følelser eller sige til kammeraten, at han fandme er god til at cykle. Med et digt kan man gøre det anonymt og med meget få ord. Med lige dele ironi og alvor f.eks. fortælle, hvor ondt man har af sig selv midtvejs op af Stelvio i Italien, forsøger Jacob Tybjerg at forklare.

Han har været drivkraften i at udvikle og sætte ord på projektet med logo, hjemmeside, optræden på sociale medier og senest udgivelse af den første digtsamling.

- Velovers er ord for sjov. På landevejene landet over køres der på cykel hver eneste dag. Der bliver snakket, talt, skældt ud, kommanderet, sunget - ord på ord med ord på. Vi vil samle nogle af de ord, der kommer ud, lyder den officielle beskrivelse på hjemmesiden.

Stefan Holm Frederiksen og Jacob Vestager Tybjerg er drivkraften i
Stefan Holm Frederiksen og Jacob Vestager Tybjerg er drivkraften i "Velovers" Foto: Michael Svenningsen

Et sted uden tanker

Planen er, hvis man altså skal tage de to's ord for gode varer, at der skal udkomme en digtsamling hvert år til jul. Dertil kommer sideprojektet med at arrangere et årligt 100 mands store cykelløb rundt om Uldum Mølle. Så længe, det altså er sjovt.

Og måske en dag samler Velovers mod nok til at sende en digtsamling til Jørgen Leth og ganske ydmygt spørge ham om at indtale dem. Altså digtene, alle dem, der omhandler cykling, men også livet i 40'erne med job, kone og børn. Kærlighed, hverdagsstress og trangen til at tage en fire timers cykeltur, hvor man kan få ro til at tænke...

- Og ikke tænke. Det er altså også en rigtig god ting ved cykling. Hvor er det ellers, man kan have nogle timer uden at blive forstyrret af mobilen, konen eller børnene, siger Stefan Holm Frederiksen og slutter:

- Der er jo mange ord, der skal samles op derude på landevejene stadigvæk...

Stefan Holm Frederiksen og Jacob Vestager Tybjerg er drivkraften i
Stefan Holm Frederiksen og Jacob Vestager Tybjerg er drivkraften i "Velovers" Foto: Michael Svenningsen

Landevejsryttere i 40'erne: Digte om cykling giver god mening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce