Lukket fængsel genåbner som skole for fængselsbetjente

Statsfængslet Møgelkær består både af en hovedbygning, som tidligere var herregård, et antal nyere bygninger og en fængselskirke. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Lukket fængsel genåbner som skole for fængselsbetjente

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Statsfængslet Møgelkær får ikke lov til at stå tomt længe. Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at putte 49 mio. kr. i bygningerne, der fremover kommer til at rumme en ny skole for fængselsbetjente.

Møgelkær: Før var der indsatte på Statsfængslet Møgelkær. I fremtiden skal de mennesker, der skal passe på indsatte, uddannes på stedet.

I løbet af 2019 skal fængslet, der lukkede i efteråret 2018, bygges om til uddannelsesinstitution for fængselsfunktionærer. På finansloven står der allerede 49 mio. kr. til at skabe et uddannelsested til ca. 50 studerende. Fra 2020 til 2022 er der afsat 21,2 mio. kr. årligt.

Baggrunden er, at der er mangel på fængselsbetjente, og at mange forlader uddannelsen, der indtil videre har foregået i Birkerød. Derfor vil regeringen og DF skabe et uddannelsestilbud i Vestdanmark.

Stedet bliver Møgelkær, som lukkede, fordi der var for mange åbne pladser i Kriminalforsorgen.

Justitsminister Søren Pape Poulsen siger:

- Vores fængselsbetjente løfter hver eneste dag en tung og vigtig samfundsopgave ved at holde styr på de kriminelle. I lyset af de mange indsatte i landets fængsel optager vi flere fængselsbetjente, og netop derfor har vi brug for at tiltrække flere nye elever til uddannelsen - i hele Danmark. Med en ny uddannelse for fængselsbetjente i Vestdanmark opretter vi endnu en vigtig uddannelse i Jylland og udnytter samtidig faciliteter, der ligner det, eleverne kommer til at arbejde med i fremtiden.

Kriminalforsorgen beskæftiger ca. 2200 fængselsbetjente fordelt i hele Danmark. Samtidig med den nye uddannelse skal Kriminalforsorgen lave rekrutteringskampagner og undersøge, hvordan man forbedre vilkårene for fængselsbetjente.

Sagen kort
Kriminalforsorgen meddelte 1. juni 2018, at Statsfængslet Møgelkær ville blive lagt i dvale inden årets udgang.Fængslet er udpeget, fordi det bestod af åbne pladser, som der er for mange af, og fordi det ikke er fleksibelt i forhold til anden brug.De sidste fanger forlod Møgelkær i løbet af efteråret.De eneste tilbageværende aktiviteter på Møgelkær er i øjeblikket fængselsmuseet og kirken, som Hedensted Provsti har fået lov til at blive ved at bruge.

Lukket fængsel genåbner som skole for fængselsbetjente

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce