Lynnedslag har mørkelagt tv'erne: Antenneforening arbejder på højtryk

Ud af de 66 lyn over Hedensted Kommune onsdag aften slog et enkelt ned i nogle tekniske installationer omkring Rådyrvej i Hedensted. PR-foto

Lynnedslag har mørkelagt tv'erne: Antenneforening arbejder på højtryk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et lyn slog onsdag aften ned i tekniske installationer omkring Rådyrvej i Hedensted. Hedensted Antenneforening er i gang med at udbedre skaderne og håber på at genoprette signalet i løbet af formiddagen.

Hedensted: Gårsdagens voldomme uvejr gav ikke blot våde sko og skræmte kæledyr.

Det har også sat Hedensted Antenneforening på overarbejde.

I hvert fald slog et lyn i aftes ned i nogle tekniske installationer ved Rådyrvej i Hedensted, hvorfor dele af byen fortsat står uden tv-signal kort før avisens deadline kl. 9.30.

Blandt andet boligområderne omkring golfbanen og Moseparken står ifølge formand Carl Pedersen med et sort tv, mens også flere boliger i Årupkvarteret har beklaget sig på Facebook over at være ramt.

- Når et lyn slår ned, tager det sikringer, strømmen og lignende. Det er lidt ligesom, når relæet slår fra derhjemme for at beskytte det øvrige system. Lige nu er vi ved at få overblik over skaderne - om noget eksempelvis er brændt af - men forventningen er, at signalet er tilbage i løbet af formiddagen, sagde Carl Pedersen kort før deadline.

Ifølge DMI's registreringer var onsdag aften 66 lyn over Hedensted Kommune.

Lynnedslag har mørkelagt tv'erne: Antenneforening arbejder på højtryk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce