Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Modeshow-fup: Arrangør har været i søgelyset flere steder

Det er ikke lykkedes for avisen at komme i kontakt med Medina Docaj. Billedet stammer fra messen i Hedensted for et år siden. Arkivfoto: Lars Juul

Modeshow-fup: Arrangør har været i søgelyset flere steder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Har lavet livsstilsmesse og kvindeaftener rundt omkring i landet. Ikke alle har været lige glade for samarbejdet.

Skanderborg: Arrangøren Medina Docaj har før haft opmærksomheden rettet mod sig efter arrangementer som det, der blev holdt på Fælleden i Skanderborg i sidste uge. Her blev der holdt et modeshow, og bagefter gik en håndfuld gæster til politiet, fordi der var  trukket for meget på deres dankort, efter de havde handlet i en outlet-butik. 

Både i Hedensted sidste efterår og i Frederikshavn i år har der været problemer. 

Medina Docaj stod i maj bag et kvindeevent i Frederikshavn. Her deltog Jette Marianne Jensen, og ligesom en del af deltagerne i Skanderborg havde hun vundet billetter på Facebook.

Søs Egelind underholdt, og ligesom i Hedensted og Skanderborg var frisør Dennis Knudsen med. Jette Marianne Jensen faldt for et par Noë-sko til 450 kr., som hun købte. 

- Der var lidt dunkelt i det hjørne, hvor jeg købte dem, så jeg kunne ikke rigtigt se displayet. Jeg tænkte, det er nok rigtigt, og så trykkede jeg godkend. Da jeg vender mig om, er hun fire-fem meter væk og slår med nakken. Jeg får ingen kvittering, intet, fortæller Jette Marianne Jensen. 

På hendes kort bliver der trukket 4500 kr. i stedet for 450 kr. 

- Senere får jeg kontakt til hende. Medina Docaj og hende, der solgte skoene til mig, er en og samme person. Hun var konferencier og stod for arrangementet, siger Jette Marianne Jensen. 

Kvinde har fået 19.200 kr tilbage fra banken efter modeshow-fup
Man kunne gå ind og like showet og være med i en konkurrence. 
Jette Marianne Jensen. 

Bed tabet i sig

Det endte dog med, at hun bed tabet i sig og ikke meldte episoden til politiet. 

- Jeg vidste godt, jeg havde tabt pengene, siger Jette Marianne Jensen. 

I Hedensted stod Medina Docaj sidste efterår bag en livsstilsmesse med bl.a. Medina og Rasmus Seebach. Der kom knap 1000 publikummer, langt under det forventede antal.  

Standholderne følte sig snydt, bl.a. fordi messen blev holdt i en gammel fabrikshal i Hedensted og ikke ifølge aftalen i DGI-huset i Vejle. Udstillerne overvejede at lægge sag an mod Medina Docaj, men det blev ifølge avisens oplysninger ikke til noget. 

Avisen har forsøgt at få en kommentar fra Medina Docaj, men det er ikke lykkedes at komme i kontakt med hende. 

Gik konkurs med butik på Fyn

Ifølge DR P4 Østjylland er Medina Docaj tidligere gået konkurs med en mindre tøjbutik i Nyborg med en samlet gæld på 4,5 mio. kr.

Hun åbnede MD Company for to år siden, og boets kurator, advokat Per Buttenschøn, fortæller til DR P4 Østjylland, at der var mange mindre kreditorer.