Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Møgelkær efter indsattes opråb: Vi er ikke gearet til demente

Carl Johan Bjørnsholm, fængselsinspektør på Statsfængslet Møgelkær, vil ikke kommentere på personsager, men han fortæller, at fængslet af og til modtager afsonere med såkaldt alkoholdemens. Arkivfoto

Møgelkær efter indsattes opråb: Vi er ikke gearet til demente

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når Statsfængslet Møgelkær modtager afsonere, som på grund af alkoholdemens ikke kan klare sig selv, finder det åbne fængsel i samarbejde med hjemkommunen egnede plejehjem, hvor afsoningen i stedet kan foregå. Et angiveligt problem med en indsa

Møgelkær: Statsfængslet Møgelkær kan rumme mange typer mennesker, men indsatte med svær demens, typisk på grund alkoholmisbrug, er det åbne fængsel ikke egnet til.

Det erkender fængselsinspektør Carl Johan Bjørnsholm, der mandag kunne slå op i Information og læse overskriften "Indsatte råber op: Vi babysitter dement indsat". 

I artiklen fortæller flere indsatte, hvoraf kun én står frem med navn, hvordan de på Statsfængslet Møgelkær oplever en uholdbar situation med en ældre indsat. Vedkommende, der skønnes at være dement, kan ikke tage vare på sig selv og bør dermed ikke befinde sig i et fængsel, mener de indsatte.

De udvikler sig forskelligt hos os, og hvis vi ikke kan have en af dem her, kontakter vi hjemkommunen for at få vedkommende udstationeret på en institution eller et demensplejehjem, hvor de er vant til at håndtere den slags mennesker.
Carl Johan Bjørnsholm, fængselsinspektør, Statsfængslet Møgelkær

Sender indsatte videre

Fængselsinspektør Carl Johan Bjørnsholm vil hverken af- eller bekræfte historien og dækker sig ind under sin tavshedspligt i personsager.

På et generelt plan fortæller han, at fængslet af og til modtager indsatte, som er blevet vurderet egnet til straf til trods for en grad af demens pga. alkoholmisbrug. I nogle tilfælde er demensen for svær til, at fængslet kan rumme den pågældende indsatte.

- De udvikler sig forskelligt hos os, og hvis vi ikke kan have en af dem her, kontakter vi hjemkommunen for at få vedkommende udstationeret på en institution eller et demensplejehjem, hvor de er vant til at håndtere den slags mennesker, siger Carl Johan Bjørnsholm.

Ikke uansvarligt

Har I ressourcer og uddannelse til at tage jer af dem, indtil I finder et andet sted? - Vi er ikke uddannet til det, men vi har sygeplejerske og læger, som kan undersøge, hvad der er galt med dem og sørge for, at de får deres medicin til tiden indtil da.

Er det uansvarligt at sende alkoholdemente i afsoning hos jer? - Så vidt vil jeg ikke gå. Jeg kan ikke huske eksempler på, at hverken den indsatte eller andre er kommet til skade i den sammenhæng. Men det er ikke hensigtsmæssigt.

Bekymrer de indsattes opråb dig? - De indsatte har ret til at udtale sig, men jeg kan ikke tage stilling til sandhedsværdien af det, for så udtaler jeg mig om den indsatte, og det må jeg ikke.