Musik og standup får Stouby på radaren: Fredag var der udsolgt i multihuset

Sådan så forventningens glæde ud, da dørene ind til koncertsalen blev åbnet fredag aften i Stouby Multihus. I baggrunden ses cafeforpagter Dan Bækgaard, der havde sørget for treretters menu inden koncerten. Foto: Søren E. Alwan

Musik og standup får Stouby på radaren: Fredag var der udsolgt i multihuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stouby har succes med at trække relativt store sangere og komikere til byen. Fredag var der fuldt hus til Allan Olsen koncert.

Stouby: På en mørk og regnfuld fredag aften lyste Stouby Multihus op.

Allan Olsen var på plakaten, og andre end dem, der bor inden for de lokale byskilte, var mødt op for at høre ham.

Af de 250 billetter til solokoncerten gik de 100 til folk, der ikke var indfødte, som Allan Olsen senere sagde mellem sangene.

Helle og Jacob Damgaard Jensen fra Jelling-egnen var blandt dem, der for første gang gjorde holdt i byen.

- Det er mest en by, man kører igennem for at komme til Juelsminde og Vejle Fjord. Vi har aldrig stoppet her før, sagde Jacob Damgaard Jensen inden koncerten.

Muligheden for at høre Allan Olsen og hans guitarspil i en lille sal trak ham og hustruen til.

- Det er dejligt at komme ud til nogle mindre steder. Det er godt, at der findes flækker, hvor de laver sådan noget, og det er dejligt, der er kunstnere, der tager rundt til dem, sagde Helle Damgaard Jensen.

De kommer langvejs fra. Det er herligt. Man må håbe, de kan finde stedet.
Poul Erik Sørensen, arrangør.
Poul Erik Sørensen var arrangør af fredagens koncert. Der går en del timer med sådan en opgave, men det er en hobby, han nyder. Foto: Søren E. Alwan
Poul Erik Sørensen var arrangør af fredagens koncert. Der går en del timer med sådan en opgave, men det er en hobby, han nyder. Foto: Søren E. Alwan

De små kan også

Aarhus, Odense, Esbjerg og Aalborg var også repræsenteret blandt publikum i multihuset, hvor man i mængden inden åbningen ind til salen kunne høre en kvinde sige: "det er fantastisk, at sådan en lille by, kan stable sådan noget på benene".

Den slags er musik i ørerne på Poul Erik Sørensen, der ud over sit virke som sognepræst har været en drivkraft bag afviklingen af standup-shows såvel som koncerter med overraskende store navne i byen.

- Det er med at skille sig ud for noget positivt i forhold til andre landsbyer. Et stort navn et lille sted giver masser af god PR, sagde han fredag aften en lille time inden koncertstarten.

Der var blandt andet is til dessert i multihuset, hvor 28 personer varmede op til koncerten med treretters middag. Foto: Søren E. Alwan
Der var blandt andet is til dessert i multihuset, hvor 28 personer varmede op til koncerten med treretters middag. Foto: Søren E. Alwan

Giver gåsehud igen

Frank Hvam var den første af de store navne, som Poul Erik Sørensen var med til at få til byen. Det var i 2009, og siden da har bl.a. Mick Øgendahl, Lis Sørensen og Michael Learns to Rock også været i Stouby.

Allan Olsen optrådte for fire år siden for fuldt hus, så Poul Erik Sørensen var tryg ved at investere både tid og penge i at trække ham til byen igen.

Momentet, han som arrangør ser frem til, er, når musikken spiller, og den gode stemning fylder salen.

- Det der med at stå nede bagved og at se en fuld sal og folk, der klapper eller har hænderne i vejret, det er helt vildt. Det er det hele værd, sagde Poul Erik Sørensen.

Han har allerede efterfølgeren til Allan Olsen på plads. Det bliver Michael Falch. Han skal spille til maj.

Med 250 solgte billetter var koncerten, der foregik i multihusets lille sal, udsolgt. Foto: Søren E. Alwan
Med 250 solgte billetter var koncerten, der foregik i multihusets lille sal, udsolgt. Foto: Søren E. Alwan

Musik og standup får Stouby på radaren: Fredag var der udsolgt i multihuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce