Ny butik fik rigeligt cellofan hjem: 300 meter blev til tre kilometer

Susanne Lykke Hansen, 43 år, tilbyder alternativer til den klassiske gavekurv og indkøbte derfor cellofan, som kom hjem i et noget større parti end ventet. Her ses den ene af tre ruller. Foto: Michael Svenningsen

Ny butik fik rigeligt cellofan hjem: 300 meter blev til tre kilometer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Susanne Lykke Hansen har med åbningen af interiørforretningen HyggeHuset kastet sig ud i livet som selvstændig. Hun kommer ikke til at mangle cellofan foreløbig.

Vrigsted: Susanne Lykke Hansen har efter en karriere som jurist og lønmodtager taget hul på en ny hverdag som forretningsdrivende.

Hun har åbnet en interiør- og brugskunstforretning, som består af onlineforretningen HyggeHuset.dk og en fysisk butik i hjemmet i Vrigsted.

Her kommer hun ikke til at mangle cellofan til gaveindpakning i nærmeste fremtid.

For nyligt bestilte hun tre kilometer af plaststoffet i stedet for 300 meter, og hun opdagede først fejlen, da hun havde modtaget sendingen.

- Rullerne virkede godt nok tunge, da vi pakkede dem ud, og det var så fordi, der var en kilometer i hver af dem. Jeg bruger en meter til hver gave, så nu kan jeg ikke bare pakke 300 ind, men 3000. Det er så rigeligt, siger Susanne Lykke Hansen og griner af svipseren.

Jeg vil sørge for, at der er kaffe eller te til dem, der kommer, og at de kan få en pose hjemmebag med, når de har handlet. Det skal være hyggeligt at komme her.
Susanne Lykke Hansen.
Sengetæpper, puder, potter og de mange andre ting og sager, som sælges i HyggeHuset har det tilfælles, at de falder i Susanne Lykke Hansens smag. - Jeg tager ikke noget hjem, som, jeg ikke selv synes, er fedt, siger hun. Foto: Michael Svenningsen
Sengetæpper, puder, potter og de mange andre ting og sager, som sælges i HyggeHuset har det tilfælles, at de falder i Susanne Lykke Hansens smag. - Jeg tager ikke noget hjem, som, jeg ikke selv synes, er fedt, siger hun. Foto: Michael Svenningsen

Plads til at vokse

Folkebladet besøger hende på den nedlagte landejendom, som hun og Morten Lykke Hansen, der sammen har tre børn, købte i 2005 og siden har renoveret.

I gårdspladsen står to paller med den seneste levering af varer til forretningen.

Lys, lysestager, metalfigurer, plaider, puder, potter og vaser indgår i sortimentet og kan ses i den fysiske butik, der er indrettet i et tidligere kontorrum.

- Det er godt at have et sted, hvor kunderne kan komme og røre ved tingene og se nærmere på dem, så vi har ryddet kontoret, siger Susanne Lykke Hansen, mens hun viser rummet frem.

- Sidste weekend tog vi gangen med. Drømmen er at flytte over i længen, hvor der er 645 kvadratmeter at boltre sig på. Der vil jeg kunne have lager og butik og også have plads til at afholde workshops i kalkmaling. Det kunne være megagodt. Men der skal bl.a. støbes gulv først, så det kommer ikke til at ske det første års tid, fortsætter hun.

Skal være hyggeligt

Butikken er indtil videre åben efter aftale.

- Jeg vil sørge for, at der er kaffe eller te til dem, der kommer, og at de kan få en pose hjemmebag med, når de har handlet. Det skal være hyggeligt at komme her, siger Susanne Lykke Hansen.

Ny butik fik rigeligt cellofan hjem: 300 meter blev til tre kilometer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce