Ny plan giver panderynker: Udvalgsformand frygter busrute-ændringer

Rute 202 kører fra Aarhus via Hovedgaard, Horsens og Hedensted til Vejle. En række mindre byer langs ruten bliver også betjent. blandt andet Ølsted, Løsning og Bredal. Arkivfoto

Ny plan giver panderynker: Udvalgsformand frygter busrute-ændringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Liselotte Hillestrøm (S) er stærkt bekymret for økonomien i et udspil til en ny trafikplan fra Midttrafik. Blandt andet ser rute 202 mellem Horsens og Løsning ud til at blive nedklassificeret, og der mangler information om økonomien.

Hedensted: En ny trafikplan for Region Midtjylland har skabt dybe panderynker hos udvalgformanden i Hedensted Kommune.

Trafikplanen, som er udarbejdet af Midttrafik, er i øjeblikket i høring. Den skal sætte rammerne for den overordende kollektive trafik i regionen fra 2019 til 2022. I planen fremgår det, at man vil indføre en ny overordnet struktur, der giver halv- og heltimesbetjening på en lang række af de større ruter i regionen. Samtidig skal trafikken koordineres bedre så bus, tog og anden offentlig transport passer bedre sammen.

Således skal man kunne komme fra Juelsminde til Horsens mindst en gang i timen og gerne to gange i timen i myldretiden. Formålet er at tilgodese de mange pendlere, der har brug for regelmæssig drift.

Men problemet er, at regionen regner togdriften ind i regnstykket og dermed ser ud til at ville nedklassificere ruter i Hedensted Kommune. Det drejer sig om rute 205 fra Juelsminde til Vejle og rute 202, der går mellem Horsens og Vejle.

Jeg har hele tiden sagt, at det her kan blive en bombe under den kollektive trafik.
Liselotte Hillestrøm (S)
Ifølge kortet lægger Midttrafik op til, at toget og to busruter skal have en timedrift, der tilgodeser pendlerne. Illustration: Midttrafik
Ifølge kortet lægger Midttrafik op til, at toget og to busruter skal have en timedrift, der tilgodeser pendlerne. Illustration: Midttrafik

Ingen plan for betjening

- I det første udspil, vi så, var der faktisk lagt op til helt at fjerne rute 202, fordi Midttrafik mente, at toget kunne betjene Hedensted, siger Liselotte Hillestrøm (S), der er formand for Udvalget for Fritid og Fællesskab.

Ruten er stadigvæk en del af den nye trafikplan, men hvor ofte den skal betjenes, står der ikke noget om. Blandt andet er rute 202 er vigtig for de unge, der skal til uddannelser i Horsens og Vejle samt for byer som Løsning, Ølsted og Bredal, som bussen også betjener, forklarer udvalgsformanden.

I planen er Løsning, som er kommunens andenstørste by, også rent trafikmæssigt lagt ind under Hedensted og figurerer ikke som en selvstændig by.

Godt besat

Midttrafk har for blot få måneder siden reduceret rute 104 og 220 i Hedensted Kommune, og derved påført kommunen en ekstra udgift på 1,2 mio. kr., og derfor bekymrer økonomien i den nye trafikplan også.

- Alllerede nu har vi skulle finde mange ekstra midler til kollektiv trafik, og jeg er meget bekymret for, hvordan regionen vurderer sin forpligtigelse til at betjene borgerne i Hedensted Kommune, siger Liselotte Hillestrøm.

Hun understreger, at eksempelvis rute 202 er særdeles godt besat på rigtig mange afgange, og om morgene er der sågar dublering for at få plads til alle passagerer.

Det har ikke været muligt at få en uddybning af trafikplanen fra Midttrafik, inden avisens deadline. Politikerne i Fritid og Fællesskab skal behandles planen på deres møde i marts.

Ny plan giver panderynker: Udvalgsformand frygter busrute-ændringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce