Palsgaard lancerer ambitiøst million-projekt: Vil lave stor legepark ved hotel

Neden for hotellet og op ad bakken mod skoven vil legeparken strække sig med forbundne legetårne og øverst en udsigtsplatform og en flagstang. Illustration: Legespecialist.dk

Palsgaard lancerer ambitiøst million-projekt: Vil lave stor legepark ved hotel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En legepark op mod skoven ved Hotel Juelsminde Strand kan trække børnefamilier og turister til Juelsminde og brede livet i byen mere ud, mener Palsgaard.

Juelsminde: Juelsminde Legepark er arbejdstitlen på et storstilet projekt, som Palsgaard nu præsenterer en detaljeret skitse til.

Skitsen viser en legepark, som bruger noget af parkområdet mellem Hotel Juelsminde Strand og tankstationen F24. Parken vil dog primært brede sig op ad skrænten mod skoven og Odelsbjerget.

Skitsen tager hensyn til Netto, som måske får mulighed for at åbne ud mod Vejlevej.

Palsgaard ejer arealet på omkring 14.000 kvadratmeter og er parat til at rydde træer op ad skrænten for at skabe plads til legeparken.

Den skal bl.a. rumme klatretårne, tunnelrutsjebaner og på bakketoppen mellem hotellet og Odelsbjerget en udsigtsplatform med flagstang.

Parken spiller på byens historie og rummer derfor en stor legefærge med navnet Julle og legehuse inspireret af Færgegården. Den rummer også en multibane, nedsænkede trampoliner og en scene med tilskuerplads til arrangementer som sommerens storskærms-succes.

Det er sjovt at arbejde med. Man bliver helt barn igen.
Birger Brix
Tre nedslag
  1. Tårne: Fire tårne er tiltænkt en central rolle i legeparken. De placeres på forskellige niveauer på bakken op mod udsigtsposten. Indvendigt vil man kunne klatre mellem flere etager. Der er rutsjebane til dem, og de vil blive forbundet med hinanden via en gittertunnel.
  2. Tilgængelighed: På projektskitsen er der tegnet en parkeringsplads ind. Den vender ud mod Ringvejen. Der er afsat plads til et "madpakkehus". På skrænten op mod udsigtspunktet etableres trapper og rækværk af reb.
  3. Bredde: Der sigtes mod at lave noget for alle aldersgrupper. Fra småbørnslegeplads til mere udfordrende klatreredskaber til motionsredskaber og udsigtspunkt.
På skitsen ses Hotel Juelsminde Strand til venstre og den måske kommende Netto i øverste hjørne. Det meste af legeparken vil være beliggende på terræn, som der i dag står træer på. Der vil altså stadig være åbent rum foran hotellet som i dag. Illustration: Legespecialist.dk
På skitsen ses Hotel Juelsminde Strand til venstre og den måske kommende Netto i øverste hjørne. Det meste af legeparken vil være beliggende på terræn, som der i dag står træer på. Der vil altså stadig være åbent rum foran hotellet som i dag. Illustration: Legespecialist.dk

Har haft et højt ambitionsniveau

Palsgaard har haft københavnske Legespecialist.dk til at udarbejde skitsen. Virksomheden har bl.a. skabt en legeplads til Tivoli.

- Vi ville have et ambitiøst projekt. Det skulle være noget, der rykker, og noget, der er sjovt. Vi synes selv, at det er lykkedes at lave et spændende bud på en legepark, siger Birger Brix.

Den pensionerede koncerndirektør satte gang i projektet for flere år siden og er stadig involveret i det sammen med nuværende koncerndirektør for Schou-Fondet, som Palsgaard hører under, Anders Brix.

De to præsenterede projektet for Folkebladet på Hotel Juelsminde Strand torsdag eftermiddag.

Eventyrlegepladsen i Hørsholm er et andet projekt, Legespecialist.dk har stået for. Her har man også gjort brug af tårne, der er forbundet med gittertunnel. Foto: Legespecialist.dk
Eventyrlegepladsen i Hørsholm er et andet projekt, Legespecialist.dk har stået for. Her har man også gjort brug af tårne, der er forbundet med gittertunnel. Foto: Legespecialist.dk

Vil tiltrække børnefamilier

Baggrunden for legeparken er et ønske om at lave noget, der appellerer til tilflyttere, især af den unge slags.

- Befolkningen i Juelsminde bliver ældre og ældre. Vi vil gøre det mere attraktivt for børnefamilier at kommer her, siger Birger Brix.

- Det skulle gerne være noget, der kan trække turister til også, supplerer Anders Brix.

Koster ca. 6,5 mio. kr.

Parken skal være åben for alle og altså gratis at benytte. Opbygningen af den vil til gengæld kræve mange penge.

- Det kommer til at koste ca. fem mio. kr. plus moms, så omkring 6,5 mio. kr., siger Anders Brix og fortsætter:

- Vi er villige til at stille jorden til rådighed. Vi er også villige til at donere to mio. kr. plus moms og at gå til udvalgte fonde i forhold til at få resten.

Her tænker man særligt på Salling-Fondene, som ejer Salling Group og dermed driver landets Netto-butikker. Salling-Fondene vil være aktuelle, hvis Netto åbner en butik i Juelsminde. Legeparken og Netto-planen er dog to adskilte projekter, siger Brix-duoen.

Parken kræver andet end penge.

Fra Hedensted Kommune vil man skulle have byrådets opbakning, selvom parkområdet i dag er udlagt til rekreative formål og ikke bevæger sig ind i fredskov.

Brug for frivillighed

Parken vil desuden kræve hjælp til renholdelse og vedligehold. Her kommer frivillighed ind.

- Der skal være en struktur for, hvordan parken skal vedligeholdes. Det kan være, kommunen kan stille mandskab til rådighed til at tømme skraldespande. Men der skal også males engang i mellem og andet, og her kunne det være lokale, der stillede deres arbejdskraft til rådighed i en foreningsstruktur, siger Anders Brix.

- Det kunne måske også være til at holde opsyn i højsæsonen, tilføjer Birger Brix.

Makkerparret præsenterede projektet for forskellige aktører på et møde i Juelsminde torsdag. Præsentationen vakte begejstring.

Palsgaard lancerer ambitiøst million-projekt: Vil lave stor legepark ved hotel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce