Rosenvold har fået en sauna: Nu kan vinterbaderne få varmen

Saunaen har plads til omkring otte personer, og det er meningen, at man skal kunen tænden den hjemmefra via sin mobil. Brugerne skal nu selv organisere sig. Foto: Morten Pape

Rosenvold har fået en sauna: Nu kan vinterbaderne få varmen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stouby og Omegns Lokalråd har fået penge til en sauna af Nordeafonden. Nu skal vinterbaderne organisere sig, så de kan få glæde af det nye tilbud.

Rosenvold: Morgenens grødis er forsvundet, og solen har lige netop fået så meget magt, at strålerne kan mærkes på huden.

Alligevel er vandet omkring fem grader og luften kun lige over frysepunktet, da en flok vinterbadere kaster sig i vandet ved Rosenvold Strand søndag eftermiddag.

Normalt ville de kun kunne få varmen efter badet ved en lille én på stranden, men i dag er det anderledes. Stouby og Omegns Lokalråd har inviteret til indvielse af en sauna, og det værker begejstring hos vinterbaderne.

Projektet
Stouby og Omegns Lokalråd har fået 151.375 kr. fra Nordeafonden til projektet "Det gode og aktive friluftsliv ved Vejle Fjord".Projektet omfatter saunaen, en platform som skal lægges ud ud for badebroen ved Rosenvold Strand samt nogle padleboards.

I forvejen har lokalrådet fået penge til en badebro, som blev indviet i sommers, og et hus til kajakklubben.
Hvor mange vinterbadere, der hopper i vandet ved Rosenvold, vides ikke. Men lokalrådet har kontakt med nogle håndfulde og har også fået henvendelser fra Daugård og Hedensted. Foto: Moren Pape
Hvor mange vinterbadere, der hopper i vandet ved Rosenvold, vides ikke. Men lokalrådet har kontakt med nogle håndfulde og har også fået henvendelser fra Daugård og Hedensted. Foto: Moren Pape

Sammen med andre

- Det er rigtig dejligt at komme ind i sådan en. Vi kommer nok til at bruge lidt længere tid på badeturen fremover, siger Hans Visitsen fra den 82 grader varme sauna, som baderne efter svømmeturen er krøbet ind i.

Han har hver søndag i et års tid vinterbadet sammen med Lars Hylle og en flok andre mænd fra Stouby.

- Det er lækkert for kroppen, forklarer Lars Hylle.

- Jeg har også hørt, at det skulle sætte gang i forbrændingen i fedtcellerne, supplerer Hans Vistisen med et smil.

Flere andre vinterbadere har taget turen fra det iskolde vand til den hede sauna. Nogle bader sammen med venner eller familie, mens andre gerne vil i gang igen efter nogle års pause.

- Jeg bader sammen med tre andre en gang om ugen, fortæller Lisbeth Søe, der er ret begejstret over at kunne få varmen i en sauna.

Den nye sauna på  Rosenvold Strand blev selvfølgelig fejret med en lille en. Foto: Morten Pape
Den nye sauna på Rosenvold Strand blev selvfølgelig fejret med en lille en. Foto: Morten Pape

Skal organiseres

I sommer, da en ny badebro blev indviet, var der trillet en mobilsauna frem til lejligheden, og der er sådan en, som lokalrådet har fået penge til.

Sauna er stillet op mere eller mindre permanent med strøm fra campingpladsen, og nu skal man i gang med at finde ud af, hvordan den skal driftes.

- Lokalrådet er kun igangsættere, så vi håber vinterbaderne vil organisere sig og stå for driften, siger Ole Lyse, der er formand for lokalrådet.

Betjeningen bliver ret simpel, i det man kan tænde for saunaen fra en mobil. Hvad det kommer til at koste, og hvordan man kan komme til at bruge den, skal vinterbaderne selv stå for.

Nu er saunaen der i hvert fald, og hvis man vil vide mere, kan man kontakte lokalrådet, oplyser Ole lyse.

Saunaen har et glasparti, så man kan nyde udsigten over vandet ved Rosenvold Strand. Foto: Morten Pape
Saunaen har et glasparti, så man kan nyde udsigten over vandet ved Rosenvold Strand. Foto: Morten Pape
Lisbeth Søe (i midten) har vinterbadet siden 23. oktober sammen med nogle veninder og glæder sig over, at der nu er mulighed for at komme i sauna bagefter. Foto: Morten Pape

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce