Se kortet: 685 boliger, en ny bymidte og to dagligvarebutikker på vej


Se kortet: 685 boliger, en ny bymidte og to dagligvarebutikker på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.



Hedensted - Udviklingen buldrer afsted i Hedensted Kommune, som de seneste år har oplevet voksende nettotilflytning og faldende ledighed.

Ifølge Danmarks Statistik kan kommunen forvente at vokse med knap 1000 borgere de kommende 10 år, og holder skønnet stik, vil de nye indbyggere have rige muligheder for at finde en nybygget bolig alene i Hedensted by.

Det viser en opgørelse af en stribe nuværende og kommende byggeprojekter i byen, som Folkebladet har lavet.

Op til 685 nybyggede boliger i form af blandt andet rækkehuse, lejligheder og villaer er blandt planerne, der også alle har det til fælles, at der er vilje til at gennemføre dem.

I samme ombæring kan de nye borgere se frem til en helt ny Lidl og muligvis endnu en dagligvarebutik at handle i.

Hvad med bymidten?

Opgørelsen viser samtidig, at byen primært fortsætter de seneste års udvikling mod golfbanen og St. Dalby. En udvikling, der dog i nogen grad for nylig blev udlignet, efter forretningsmanden Charles Kastberg fra Hobro i Folkebladet præsenterede planerne om en ny og samlende bydel i Remmerslund.

En enkelt af udstykningerne er allerede klar til at blive bebygget, mens de fleste boliger først står klar om flere år. Største spørgsmåltegn er planerne om at skabe en ny bymidte, som efter flere forsinkelser for nylig endnu en gang blev skudt til hjørne på grund af Lidl's

I skrivende stund er der ingen tidsplan for projektet, som desuden har ændret så meget i udformningen og været kilde til så mange forvirringer, at byrådsmedlem Kim Hagsten Sørensen (V) barsler med et borgermøde i det nye år.

Kortet nedenfor bliver fremover opdateret i takt med, at nye projekter kommer til eller igangværende færdiggøres, så det altid er muligt at følge Hedensteds udvikling.

Se kortet: 685 boliger, en ny bymidte og to dagligvarebutikker på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce