Strøgbageriet genåbnet med kundejubel og fiskefrikadeller

I øjeblikket er Thomas Frederiksen eneste bager hos Strøgbageriet i Juelsminde. Det håber han på, snart ændrer sig. Foto: Lennart Kjær Schouborg

Strøgbageriet genåbnet med kundejubel og fiskefrikadeller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Thomas Frederiksen slog torsdag morgen døren op til Strøgbageriet i Juelmsinde, som han ellers lukkede sidste sommer. Denne gang har et udvalg fra hans anden butik, Fredericia Fisk, sneget sig med som et supplement til de klassiske bagervarer.

Juelsminde: Torsdag morgen var facaden på hjørnet af Odelsgade og Juelsgade i Juelsminde igen prydet af rundstykker, hindbærsnitter og jordbærtærter.

Efter knap et års lukketid genåbnede Thomas Frederiksen nemlig Strøgbageriet, og allerede natten inden skiltet blev sat ud, havde den første kunde indfundet sig.

Siden afslørede den efterfølgende kundestrøm også, at byen havde savnet sin bager.

- Jeg kan slet ikke forestille mig et Juelsminde uden et "rigtigt" sted at hente morgenbrød. Vi er blandt dem, der undsiger bake-off, så uden Strøgbageriet ville vores morgenbord tage sig ganske anderledes kedeligt ud, sagde Monica Kastberg, som bor i Kalundborg, men tilbringer de fleste solskinsuger med familien i sommerhus.

Efter knap et års lukketid kan kunderne igen hente morgenbrød og kager til eftermiddagskaffen hos Strøgbageriet i Juelsminde. Foto: Lennart Kjær Schouborg
Efter knap et års lukketid kan kunderne igen hente morgenbrød og kager til eftermiddagskaffen hos Strøgbageriet i Juelsminde. Foto: Lennart Kjær Schouborg

Arbejder 20 timer i døgnet

Oprindeligt ville Thomas Frederiksen sælge bageriet for i stedet at hellige sin tid til sin anden forretning, Fredericia Fisk. Da ingen bed til bolle, solgte han i stedet ovn og inventar med tanke på at udleje hele ejendommen.

Nu driver fiske-forretningen dog i høj grad sig selv, hvorfor han besluttede sig for at vende tilbage, til hvor det hele begyndte for godt 20 år siden - med både nyt udstyr og et nyt sortiment.

Som noget nyt vil han nemlig også sælge fisk i Strøgbageriet, så det eksempelvis er muligt at supplere det friske rugbrød med en lun fiskefrikadelle.

- Det har været godt at være lidt væk og genoplade batterierne - og det er godt at være tilbage igen. Eneste ønske er, at jeg ikke som ene bager fortsat skal arbejde 20 timer i døgnet, så forhåbentlig vokser mandskabet i baglokalet, sagde Thomas Frederiksen.

Det ses tydeligt, at ejer Thomas Frederiksen også har Fredericia Fisk. I hvert fald er det klassiske bager-sortiment udvidet. Foto: Lennart Kjær Schouborg
Det ses tydeligt, at ejer Thomas Frederiksen også har Fredericia Fisk. I hvert fald er det klassiske bager-sortiment udvidet. Foto: Lennart Kjær Schouborg

Strøgbageriet genåbnet med kundejubel og fiskefrikadeller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce