Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tjek straks din varmemåler: 17.000 liter vand fosser ud

Borgerne i Løsning-området bør straks tjekke varmemåleren - et eller flere steder fosser vandet nemlig ud. Arkivfoto

Tjek straks din varmemåler: 17.000 liter vand fosser ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Løsning Fjernvarme forsøger i skrivende stund at lokalisere et eller flere ledningsbrud, der karakteriseres som potentielt alvorligt

Rettet torsdag morgen: Tidligere har vi efter oplysninger fra Løsning Fjernvarme skrevet, at man skulle tjekke sin vandmåler. Selskabet understreger dog nu, at det retteligt er varmemåleren, man skal kigge nærmere på.

Løsning: - Er det ude ved en enkelt forbruger, kan det blive rigtigt alvorligt med flere følgeskader.

Løsning Fjernvarme kæmper lige nu med et - eller flere - skjulte ledningsbrud, og driftsleder Esben Legard Iversen tøver ikke med at kalde det et større et af slagsen.

Fra morgenstunden kunne han konstatere, at der var sivet 17.000 liter vand ud et endnu ukendt sted. Det normale spild ligger typisk på maksimalt 2000 liter.

- Allerede i går kunne vi se, at det begyndte at stige i en grad, der er unormalt, og ved morgenaflæsningen var vi pludselig i den helt høje ende af, hvad vi har oplevet tidligere. Når der kommer sådan en mængde med sådan en hast, indikerer det, at vi har et brud, der skal tages seriøst, siger Esben Legard Iversen.

Det er en stor proces at finde et ledningsbrud, så inden vi går i gang med digitale målinger og manuel fejlsøgning, udtømmer vi vores nemmeste muligheder, såsom opslag på Facebook og hjemmeside.
Esben Legard Iversen, driftsleder, Løsning Fjernvarme

Tjek varmemåleren

Værket arbejder lige nu ud fra teorien, at bruddet enten er sket i det gamle ledningsnet eller et jernrør inde i huset. Først senere på dagen er det dog muligt at indsnævre geografien i forbindelse med en manuel fejlsøgning.

Derfor opfordres alle borgere til at tage et kig på varmemåleren og se efter i blandt andet kældre. En indikation på et ledningsbrud kan også være, hvis gulvvarmen pludselig er ekstra høj - også selvom det ikke er indstillet.

- Og så håber vi på, at der falder en gang sne, så vi kan køre rundt og kigge efter smeltet sne i et større, afgrænset område. Det indikerer, der kan være et brud, siger Esben Legard Iversen.

Har man mistanke om et brud, skal man hurtigst muligt kontakte Løsning Fjernvarme på 75 6511 55.

Tjek straks din varmemåler: 17.000 liter vand fosser ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.