Trine er ikke alene: Mange tykke er blevet råbt af

Trine Fischer er langt fra den eneste, der er blevet kaldt grimme ting af fremmede mennesker på grund af sin vægt. Foto: Michael Svenningsen

Trine er ikke alene: Mange tykke er blevet råbt af

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Fede dyr" og "bliv hjemme" er nogle af de kommentarer, overvægtige mennesker bliver mødt med på gaden.

Hedensted: Det strømmer ind med sympati-tilkendegivelser til 19-årige Trine Fischer, efter hun er blevet kaldt fed af en fremmed dame i Bilka.

Den unge kvinde har fortalt sin historie i avisen og på Facebook, fordi hun gerne vil voksenmobning til livs.

Det har medfødt en lang række kommentarer, og det viser sig, at Trine Fischer langt fra er den eneste, der er blevet snakket grimt til på gaden.

På Folkebladets Facebook-side beretter flere overvægtige mennesker om lignende episoder, de selv har oplevet.

- Jeg har prøvet, at unge mennesker har rullet vinduet ned her i Horsens og råbt fede svin eller fede dyr til mig. Nogle mennesker må have lavt selvværd, siden de har brug for at nedgøre andre, skriver Kenneth Skibsted.

Når man er så fed, skulle man blive hjemme

- Jeg har oplevet at være ude og spise med min nu afdøde bror, hvor folk er kommet med negative kommentarer. Har været i bio, hvor folk er kommet med bemærkninger om, at når man er så fed, skulle man blive hjemme, skriver Ulla Elvin Bonde.

- Åååh Trine. Jeg har selv været der. Jeg har tabt 47 kg og oplevet på egen krop, hvordan omverden pludselig synes, man bliver menneske efter et vægttab, skriver Stephanie Sophie Holm Andersen.

- Jeg er født og opvokset i Vejle, og da jeg var ung pige, var der altid folk, mænd såvel som kvinder, der gav sig selv lov til at komme op til mig og sige idiotiske ting om min vægt, skriver Dinah H. Kirkland.

Ingen ved, hvad andre kæmper med

Trine Fischer er ikke overrasket over at høre, at andre har oplevet det samme.

Det var netop den fornemmelse, der fik hende til at stå frem.

- Da damen i Bilka kaldte mig fed, gjorde hun det på en måde, der viste, at hun syntes, hun havde ret til at kritisere mit udseende. Men det er ikke i orden, og derfor er vi nødt til at stå frem og sige fra, siger Trine Fischer og tilføjer:

- Man kan ikke bare dømme andre mennesker på deres udseende. Ingen ved, hvad andre går og kæmper med.

Trine er ikke alene: Mange tykke er blevet råbt af

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce