Vejle-restauranter overtager Lindved Sognegård

Lindved Sognegård har omkring 120 arrangementer og selskaber om året. Her er det Hedensted Kommunes Pensionisthøjskole, der fast bruger huset. Arkivfoto.

Vejle-restauranter overtager Lindved Sognegård

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

1. september rykker den tidligere sognegårdsforpagter Søren Riis tilbage til Lindved, når hans to Vejle-restauranter Hotel Bredehus og Skyttehuset overtager forpagtningen af Lindved Sognegård.

Lindved: Lindved Sognegård skal pr. 1. september forpagtes ud til Hotel Bredehus og Skyttehuset. Det oplyser Vejle-restauratøren Søren Riis i en pressemeddelelse.

- Vi havde ikke lige forventet en udvidelse nord for Vejle, men vores koncept med "mad ud af huset" fra begge vores nuværende forretninger, har virkelig taget fart. I mange år har Lindved Sognegård været flittigt brugt til mangt og meget. Huset har ry for, at være de bedst vedligeholdte selskabslokaler i miles omkreds, og med en meget aktiv bestyrelse i front, lyder det fra Søren Riis, der personligt kender stedet ganske godt, da han fra 2000 til 2006 selv var forpagter på Lindved Sognegård.

I dag driver han Hotel Bredehus i Bredsten vest for Vejle og Restaurant Skyttehuset i Vejle i kompagniskab med Jan Søgaard (driftsansvarlig for Hotel Bredehus), Jesper Hedegaard Larsen (driftsansvarlig Skyttehuset) og Mikkel Larsen (gastronomisk supervisor).

- Lindved Sognegård er fantastisk. Og selvfølgelig kan vi løse opgaven. Det bliver vores dygtige personale og sikkert også nogen personer lokalbefolkningen i Lindved kender utrolig godt, som bliver omdrejningspunktet for Sognegården, lyder det fra Søren Riis, der bliver suppleret af kompagnonen Jan Søgaard.

- Vores koncepter med afholdelse af fester passer perfekt til Lindved Sognegård. Lige nu er der desuden lavsæson for fester på Sognegården, men vi har højsæson med turister på hotellet og masser af frokost ala carte på Skyttehuset - til efterår og vinter er billedet vendt på hovedet, og vores sæsonansatte kan derved beholde jobbet, da der er travlt på Sognegården, siger Jan Søgaard.

Lindved Sognegård
Ejes af "Foreningen Lindved Sognegård". Foreningen står for forpagtningen og renovering og vedligehold af bygningerne. Formand er Jan Amstrup.Tilknyttet sognegården er desuden Lindved Sognegårdsforening, der står for en række arrangementer i sognegården.Der er omkring 120 årlige arrangementer herunder private fester, mindehøjtidligheder m.m. i Lindved Sognegård.
Søren Riis er ikke bare kendt som den smilende restauratør på Hotel Bredehus og Skyttehuset, men også som musiker. Nu bliver han igen en del af Lindved Sognegård. Arkivfoto
Søren Riis er ikke bare kendt som den smilende restauratør på Hotel Bredehus og Skyttehuset, men også som musiker. Nu bliver han igen en del af Lindved Sognegård. Arkivfoto

Vil have fast vært

Lindved Sognegård forpagtes i dag af Phonthip Phumiphak (i daglig tale Thip) og Michael Sylvest. Thip Phumiphak har siden 2007 været forpagter af Lindved Sognegård sammen med Henrik Andersen.

Henrik Andersen driver i dag forretning i Uganda. I første omgang overtog Thip Phumiphak selv forpagtningen af Lindved Sognegård, men siden januar i år har hun drevet sognegården i kompagniskab med Michael Sylvest, der arbejder som konsulent i Vejle Kommune, hvor han også bor med sin familie.

- Sognegården er en travl forretning, og Michael Sylvest blev nødt til at vælge imellem sit nuværende job som konsulent eller en fuldtidsstilling på Sognegården. Valget blev det sikre kommunale job, lyder det i pressemeddelelsen.

Heraf fremgår det også, at det er Lindved Sognegård v. formand Jan Amstrup, der har taget kontakt til Søren Riis, efter han modtog opsigelsen fra de nuværende forpagtere.

- Vi værner om vores lokaler og vil have en fast vært. Vores flotte selskabslokaler skal aldrig lejes ud som nøglehus og slides op af vilde ungdomfester eller personer, der ikke passer på vores ting, udtaler Jan Amstrup i pressemeddelellsen.

Der planlægges en overtagelsesreception for Lindveds borgere, leverandører samt kunder til oktober.

Thip Phumiphak (i midten) overtog i efteråret 2017 selv forpagtningen af Lindved Sognegård efter hendes daværende mand var rejst til Uganda. Her ses hun sammen med sognegårdens formand Jan Amstrup (th) og tjener Dannie Larsen (tv). Arkivfoto: Ingrid Trier
Thip Phumiphak (i midten) overtog i efteråret 2017 selv forpagtningen af Lindved Sognegård efter hendes daværende mand var rejst til Uganda. Her ses hun sammen med sognegårdens formand Jan Amstrup (th) og tjener Dannie Larsen (tv). Arkivfoto: Ingrid Trier

Vejle-restauranter overtager Lindved Sognegård

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce