Venstremand for hurtig på aftrækkeren: Troels Lund-plakat skulle ned igen

Sådan så det ud efter Ramus Ole Hansen havde sat den første og eneste valgplakat op tirsdag eftermiddag. Privatfoto

Venstremand for hurtig på aftrækkeren: Troels Lund-plakat skulle ned igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selvom folketingsvalget er udskrevet, må kandidater og frivillige ikke hænge valgplakater op endnu. Det måtte ivrig partisoldat sande.

Hornsyld: Statsministeren har talt. Danskerne skal stemme til folketingsvalget grundlovsdag, 5. juni.

Derfor skulle man tro, at valgplakaterne frit kan hænges op på gader og stræder, men den går ikke. Først kl. 12 fjerde lørdag inden valget, må der sættes valgplakater op. Det betyder, at folketingskandidaterne må hænge i lygtepælene fra på lørdag 11. maj ved middagstid.

En af de frivillige plakatophængere, der måtte sande, at plakaterne var kommet for tidligt op, er Rasmus Ole Hansen, der er vælgerforeningsformand i Hornsyld og kommuneforeningskasserer for Venstre i Hedensted.

Tirsdag eftermiddag lagde han et billede på Facebook af en valgplakat med Troels Lund Poulsen (V), som han netop havde sat op.

- Jeg er sådan en venstremand af den gamle skole, så jeg er vant til, at man hænger plakater op, når der er valg, siger Rasmus Ole Hansen.

Det er charmen, at man var klar lige meget, hvornår det var. Det er en flad start på valgkampen, at man skal vente til på lørdag.
Rasmus Ole Hansen, tidligere byrådskandidat (V)
Hvornår må valgplakater hænges op?
Ved lovændringen i 2017 er begyndelsestidspunktet for ophængning af valgplakater blevet ændret.

Valgplakater i forbindelse med folketingsvalg, kommunale og regionale valg, Europa-Parlamentsvalg, folkeafstemninger og andre valg, der afholdes på offentligretligt grundlag (f.eks. menighedsrådsvalg), må hænges op på offentlige veje og private fællesveje i perioden fra kl. 12.00 den fjerde lørdag før valgdagen indtil 8 dage efter valget.

Ved folketingsvalg må ophængning af valgplakater dog først ske fra statsministerens annoncering af valgets udskrivelse.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Rasmus Ole Hansen er klart til at sætte Troels Lunds (V) valgplakater op i Hornsyld. Privatfoto
Rasmus Ole Hansen er klart til at sætte Troels Lunds (V) valgplakater op i Hornsyld. Privatfoto

En flad start på valgkampen

Kort efter, han var begyndt på sin runde, fik han dog en mail fra Venstre omkring regler for valgplakater og fandt ud af, at han var for tidligt ude. Derfor tog han hurtigt valgplakaten ned igen, og det var kun en enkelt plakat, som han nåede at sætte op.

- Hvad skal du på lørdag klokken 12?

- Der skal jeg hænge plakaten op det samme sted, så må vi se, om jeg kan nå at komme først, siger Rasmus Ole Hansen, der står for ophængningen af Venstres valgplakater i Hornsyld.

Ved en lovændring i 2017 blev reglerne for, hvornår valgplakater må hænges op ændret. Det, mener Rasmus Ole Hansen, er ærgerligt, for han kan lide dramaet om, hvem der sætter plakater op først.

- Det er charmen, at man var klar lige meget, hvornår det var. Det er en flad start på valgkampen, at man skal vente til på lørdag, siger han.

Venstremand for hurtig på aftrækkeren: Troels Lund-plakat skulle ned igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce