5000 år gamle hjul i centrum

Klosterlund Museum har Nordeuropas ældste bevarede hjul med en alder på 5000 år. Foto: Museum Midtjylland

5000 år gamle hjul i centrum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjulet bliver emnet for et unikt foredrag på Klosterlund Museum.

Engesvang: På Klosterlund Museum ved Engesvang er der torsdag 28. februar et foredrag om en af historiens mest betydningsfulde opfindelser - nemlig hjulet.Foredrag er det første i en serie af tre aftener på Klosterlund Museum, hvor tre af historiens største milepæle bliver gennemgået og tilført en lokal vinkel.

- Samtidig vil vi også gerne selv være innovative, så vi lover at det bliver en helt ny slags arrangement, hvor vi både skal ud i naturen, rundt i udstillingerne og bogstavelig talt have historien i hænderne, lyder det fra museet-

I det første foredrag i rækken er temaet som nævnt hjulet. På Klosterlund Museum har man faktisk Nordeuropas ældste hjul. To hjul for at være nøjagtig - og de er næsten 5000 år gamle.

Hjulet er en af de mest banebrydende opfindelser i verdenshistorien, og det er svært at forestille sig vores samfund i dag uden hjul. Men hvad ved vi om opfindelsen af hjulet, og om hvordan det påvirkede vores forfædres liv?

Man samles i udstillingen på Klosterlund Museum og nærstuderer de sjældne og berømte træhjul fra Kideris og Bjerregårde Mose sammen med museumsinspektør og arkæolog Martin Winter Olesen. Til lejligheden har museumfolkene også fremstillet et helt særligt hjul, der sikrer at tanker og spørgsmål fra publikum kommer i spil. Vi slutter af med en lille tur i museets hestevogn.

Foredrag torsdag den 28. februar varer fra klokken 19 til 20.30.

Klosterlund Museum holder til på Kragelundvej 6A, Engesvang.

5000 år gamle hjul i centrum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce