Axel Månsson vinder landbrugspris

Axel Månsson hiver nomineringer hjem for tiden. Først som Årets Økolog og nu som Årets Præstation i landbruget. Sidstnævnte modtog han fredag en pris for. Arkivfoto: Lars Juul

Axel Månsson vinder landbrugspris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På den årlige vækstkonference, i kategorien Årets Præstation, løb Brande-landmanden med de 140.000 høns og et biogasanlæg i baghaven, med prisen.

Brande: Hvert år uddeles tre store priser, når der afholdes vækstkonference, arrangeret af Landbrugsavisen i samarbejde med flere landbrugsaktører. Det er første gang, Axel Månsson er nomineret i kategorien Årets Præstation, og altså også første gang, han kan tage den hæder med sig hjem på gården i Brande.

- Det er da mega stort at få den anerkendelse af landbrugserhvervet, siger Axel Månsson.

Tænder på innovation

Den officielle begrundelse for, at Axel Månsson vinder prisen er:

"Axel Månsson er vokset til en af Danmarks største frilandsgartnerier med 1200 hektar under plov, 140.000 høns i hønsehuset og et biogasanlæg under opførelse. 30 fastansatte har deres beskæftigelse på virksomheden, der i sæsonen er arbejdsplads for over 200. Icebergsalat er hovedproduktet, men der eksperimenteres hele tiden med nye produkter - alt fra løg og hvidløg til så eksotiske varer som spiselige blomster."

- Jeg er stolt og beæret. Det er jo lidt vildt, men det er i særdeleshed mine medarbejdere, der er medvirkende til, at jeg overhovedet kan få prisen. Jeg har medarbejdere, der tænder på innovation og udvikling og det har været med til at man i landbrugsklyngen har fået øje på os til prisen i år, lyder det fra landmanden.

Prisen vises frem

Fredag eftermiddag kunne Axel Månsson derfor tage imod den fornemme pris, som han har vundet på baggrund af en "enestående væksthistorie og et stort personligt engagement", som det lyder i begrundelsen. Sidstnævnte kommer til udtryk ved at åbne sin gård for offentligheden i forbindelse med Åbent Landbrug, at han har en åben have, er optaget af forbrugerkrav og arbejder for at forene højeffektiv-drift med innovation.

Axel Månsson er heller ikke i tvivl om, at han fremadrettet kommer til at vise prisen frem, og i det daglige, får hæderen også en funktion:

- Jeg kan bruge den til at skabe god energi i virksomheden og for de ansatte. Det er også en anerkendelse af det, de yder hver dag.

Axel Månsson vinder landbrugspris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce