Bil brød i brand på motorvej


Bil brød i brand på motorvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brande: Brandfolkene fra Falck i Brande og Give måtte klokken 8.35 tirsdag 12. marts i aktion i forbindelse med en brand i en personbil i det nordgående spor på Midtjyske Motorvej nogle få hundrede meter før afkørsel Brande S.

Her var en bil brudt i brand, men det lykkedes den kvindelige chauffør at få både sig selv og sin hund ud af den brændende bil.

Indsatsleder Jan Sørensen valgte under fremkørsel at tilkalde brandfolkene fra Give, som har den korteste kørevej og derfor normalt står for brandslukningen på stedet, og de nåede da også frem til den brændende bil før kollegerne fra Brande, der først måtte en tur til Give for at vende. Af sikkerhedshensyn årsager er det ikke tilladt for udrykningskøretøjer at køre imod færdselsretningen på motorvejen.

Mens kvinden afventede slukningskøretøjernes ankomst, kunne hun søge ly i en civil patruljevogn, som tilfældigvis kørte bag hende, da hendes bil brød i brand, og hendes hund fik midlertidigt "husly" hos en anden forbipasserende medtrafikant.

Mens slukningsarbejdet stod på, var motorvejen spærret i det ene spor med to skiltevogne og en tankvogn, men indsatslederen er ikke helt tilfreds med den måde, trafikanterne optrådte på.

- De respekterer ikke vores arbejde, siger han og opfordrer til, at man som bilist sætter farten ned og udviser hensyn i lignende situationer.

Bil brød i brand på motorvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce