Borgmester protesterer mod afregnings-uretfærdighed

Borgmester Ib Lauritsen (V) har svært ved at se det rimelige i, at de kommuner, der har lagt et realistisk budget, bliver straffet af Sundhedsministeriet. Arkivfoto

Borgmester protesterer mod afregnings-uretfærdighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester Ib Lauritsen (V) er ikke tilfreds med Sundhedsministeriets afregnings-metoder. Ikast-Brande Kommune bliver straffet.

Ikast/Brande: Har du også af og til svært ved at forstå, hvorfor der altid skal spares i kommunerne? Så læs med her og bliv en lille smule klogere.

Ikast-Brande Kommunes borgmester, Ib Lauritsen (V), har for nylig sendt et brev til Kommunernes Landsforening (KL) med kopi til Sundheds- og Ældreministeriet. I brevet påpeger han det uhensigtsmæssige i, at Sundhedsministeriets budgetgaranti for Kommunal MedFinansiering (KMF) baserer sig på kommunernes budget for 2019.

Ikast-Brande Kommune modtog i lighed med en række andre kommuner i Region Midtjylland en stor efterregning på KMF i 2018. Beløbet omfatter regionernes viderefakturering af udgifter til hospitalsindlæggelser. For hver borger fra Ikast-Brande Kommune, der indlægges på et sygehus, skal kommunen betale en fast takst, som er afhængig af patientens alder, men uafhængig af sygdomstype og indlæggelseslængde. Det forklarer kommunaldirektør Flemming Storgaard, men kommunerne har ikke en jordisk chance for at kontrollere tallene.

- Vi kan bare betale og se glade ud, konstaterer han.

Regning steg voldsomt

Ikast-Brande Kommunes årlige udgift har tidligere ligget på omkring 150 mio. kr., et beløb der indgår i Sundheds- og omsorgsudvalgets budget. I 2018 steg regionens regning til bl.a. Ikast-Brande Kommune pludselig voldsomt, og på den baggrund valgte man at skrue budgettet for 2019 op med 17 mio., forklarer kommunaldirektøren. Det bliver man nu straffet for, og det er det, der har fået Ib Lauritsen og en lang række af hans borgmesterkolleger til tasterne.

- Det er ikke fair, siger Flemming Storgaard, der ligesom borgmesteren har svært ved at se det rimelige i, at de kommuner, der har lagt et realistisk budget, bliver straffet, mens de kommuner, der har valgt at køre videre med de gamle tal, bliver belønnet for dårlig budgetlægning.

Borgmester protesterer mod afregnings-uretfærdighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce