Bosætningsguide skal tiltrække flere borgere

Ikast-Brande Kommune har netop ansat Lene Møller Fløe som bosætningsguide. Foto: Ikast-Brande Kommune

Bosætningsguide skal tiltrække flere borgere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ikast-Brande Kommune sætter fokus på at øge tilflytningen.

Ikast/Brande: At skaffe flere tilflyttere til Ikast-Brande Kommune bliver den vigtigste opgave for en ny kommunal medarbejder, Lene Møller Fløe, der netop er startet i en tre-årig projektstilling som bosætningsguide i Ikast-Brande Kommune.

Baggrunden er, at byrådet ønsker, at Ikast-Brande Kommune i højere grad skal profilere sig som en attraktiv bopælskommune.

Frem mod sommeren skal der arbejdes på en bosætningsstrategi. Det kommer til at foregå i et bredt sammensat udvalg bestående af interesserede lokalpolitikere, repræsentanter fra virksomheder og ejendomsmæglere, repræsentanter fra byerne samt foreningerne Vores Ikast og Brande City. Første møde i udvalget finder sted i slutningen af januar.

- Vi kommer til at arbejde med bosætning i et bredt perspektiv - det vil være emner så forskellige som branding, udbud af byggegrunde, rekruttering, modtagelse og fastholdelse af nye borgere, fortæller Annette Mosegaard (K), formand for Erhverv, Vækst og Bosætningsudvalget.

Bosætningsstrategien skal skabe retningen for arbejdet med at tiltrække nye borgere til kommunen.

- Det er en stor og spændende opgave, som ikke kan løses af én person alene. Jeg glæder mig derfor til at løfte opgaven i tæt samarbejde med en lang række aktører, heriblandt virksomheder, politikere og lokale ildsjæle fra de forskellige bysamfund, udtaler bosætningsguide Lene Møller Fløe i en pressemeddelelse.

Besøger virksomheder

Bosætningsguiden skal besøge kommunens virksomheder løbende og høre til deres og deres kommende medarbejderes behov. Lene Møller Fløe skal også hjælpe potentielle og nye tilflyttere, så de vælger Ikast-Brande Kommune og falder godt til.

Derfor er hun interesseret i at komme i dialog med borgere, der kunne tænke sig at være ambassadører for de enkelte lokalsamfund i kommunen. Gode historier og erfaringer skal indsamles, og hvis man vil bidrage med det og har forslag, ideer og ønsker, kan man kontakte Lene Møller Fløe på telefon 99604017 eller e-mail: leflo@ikast-brande.dk

Bosætningsguide skal tiltrække flere borgere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce