Byrådsmedlem: Der bør udstykkes nye byggegrunde i Nørre Snede

Brian Sigtenbjerggaard kan konstatere, at der er kommet gang i hushandlen i Nørre Snede, men der mangler byggegrunde, påpeger han. Foto: Peter Hald

Byrådsmedlem: Der bør udstykkes nye byggegrunde i Nørre Snede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er Nørre Snedes tur til nye udstykninger, mener byrådsmedlem Brian Sigtenbjerggard.

Nr. Snede: Det er på høje tid, at der bliver udstykket flere byggegrunde i Nørre Snede. Det mener byrådsmedlem Brian Sigtenbjerggaard (V), der selv bor i Nørre Snede, hvor han driver byens kafferisteri.

- Vi har et hængeparti med byggegrunde i Nørre Snede. Der er kun fire kommunale byggegrunde tilbage, og de private grunde er også væk. Nu handler det om rettidig omhu. Det er udsigt til vækst i Nørre Snede, og der er gang i tingene. Parcelhusene her i byen bliver solgt i et pænt tempo, og der er stor interesse for de kommende lejligheder i Nama Parken og Domeas projekt Rosenhaven, siger Brian Sigtenbjerggaard.

Han mener, at Nørre Snedes beliggenhed og geografi er et afgjort plus, når det gælder om at få flere tilflyttere.

- Nørre Snede ligger forholdsvis tæt på det østjyske vækstområde, og det tager ikke lang tid at komme til Horsens, Skanderborg eller Silkeborg. Man må sige, at byen appellerer til det østjyske publikum, påpeger han.

Vi har et hængeparti med byggegrunde i Nørre Snede.
Brian Sigtenbjerggaard

Nemt at gå i gang

Brian Sigtenbjerggaard er gået i gang med det politiske benarbejde med at påvirke sine kolleger i byrådet.

- Det er Nørre Snedes tur til nye udstykninger. Der kommer jo mange nye byggegrunde i Brande, og også i Ikast, Engesvang og Ejstrupholm er der blevet udstykket. Desuden er det nemt at gå i gang i Nørre Snede. Kommunen ejer en masse jord fra Skovbakken, Kildebakken og til Rørbækvej - det er områder, der allerede er kommuneplanlagte til udstykninger. Desuden har vi jo en nyrenoveret skole, og vi har en børnehave, hvor man lige nu har taget hul på at bygge en vuggestue til, siger han.

Ikast-Brande Kommune er allerede godt i gang med en satsning på at få flere tilflyttere - ikke mindst for at styrke den kommunale økonomi, der er noget anstrengt. For nylig gik kommunen i gang med at byggemodne de første grunde i det store Brande Syd-område, hvor der skal være flere hundrede byggegrunde med tiden:

- Man skal huske, at ressourcestærke tilflyttere giver skattekroner. Og vi kan som kommune jo ikke spare os ud af alle udfordringerne, påpeger Brian Sigtenbjerggaard.

Grønne udstykninger

Et plus for Nørre Snede er byens tætte beliggenhed på store naturområder, og derfor vil det være en fordel at tænke utraditionelt og grønt, når der skal udstykkes nye byggegrunde i Nørre Snede:

- Man skal tænke naturen med ind - udstykke nogle ret store grunde og tænke i grønne og rekreative områder og beplantning, mener Sigtenbjerggaard.

I Nørre Snede findes der allerede en "grøn" udstykning, nemlig Skovdalen, hvor beboerne i området har bygget forskellige typer bæredygtige og miljøvenlige huse, men Skovdalen er i dag fuldt udbygget.

Byrådsmedlem: Der bør udstykkes nye byggegrunde i Nørre Snede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce