"Den skøre hvide mand" spiller afrikansk musik på skolen

Musikeren Espen Sørensen - alias Mzungu Kichaa - kan opleves på Nørre Snede Skole den 1. maj. Arkivfoto

"Den skøre hvide mand" spiller afrikansk musik på skolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Musikeren "Mzungu Kichaa" - alias Espen Sørensen - er på scenen i Nørre Snede Skole 1. maj.

Nr. Snede: Onsdag 1. maj kan man opleve musikeren Mzungu Kichaa - "den skøre hvide mand" og hans tanzanianske band spille afrikansk musik i multisalen på Nørre Snede Skole fra klokken 19.

Kunstneravnet Mzungu Kichaa betyder "den skøre hvide mand" og er blevet titlen på den oprindeligt pæredanske Espen Sørensen, der stammer fra Skanderborg. Men han voksede op i halvdelen af sin barndom i Zambia og Tanzania, hvor hans forældre arbejdede for Danida, og den anden halvdel på et idyllisk landsted uden for Skanderborg.

Espen Sørensen taler flydende suwahili, har en bachelorgrad i musiketnologi og en kandidatgrad i afrikastudier fra SOAS, University of London. Han synger og rapper på suwahili, han har været X-factor dommer i Tanzania, og han støtter unge musikere i Dar es Salaam.

Bor i Dar es Salaam

Espen Sørensen har i høj grad taget den afrikanske kultur til sig, og det har været vigtigt for ham at være lokal. I dag bor han med sin kæreste og to børn i Dar es Salaam, hvor han er en bade kendt og anerkendt musiker netop under kunstnernavnet Mzungu Kichaa.

Han komponerer selv musikken og skriver teksterne. Espen Sørensen spiller musikstilen bongo flava, der er en østafrikansk blanding af hip hop, reggae og rap.

Det er rytmisk musik - og der kan danses under koncerten på skolen, oplyser foreningerne Verdensmusik og Nskubib, der arrangerer koncerten.

Billetter købes ved døren. Pris for medlemmer er 80 kroner og 100 kroner for ikke-medlemmer.

"Den skøre hvide mand" spiller afrikansk musik på skolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce