Direktion udvides: Give Elementfabrik A/S får ny direktør

Henrik Damø er blevet ansat som administrerende direktør for Give Elementfabrik A/S. Arkivfoto

Direktion udvides: Give Elementfabrik A/S får ny direktør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Henrik Damø tiltræder som administrerende direktør for Give Elementfabrik A/S, der udvider direktionen på grund af fremgang.

Nr. Snede/Give: På baggrund af stigende aktivitetsniveau og en positiv udvikling i selskabet de seneste år har bestyrelsen i Give Elementfabrik A/S besluttet at udvide direktionen, og virksomheden har nu ansat Henrik Damø som administrerende direktør.

Udvidelsen af direktionen skal frigøre nogen af den nuværende direktions ressourcer til fortsat produktudvikling, herunder videreudvikling og modernisering af produktionsmetoder, lyder det i en pressemeddelelse fra virksomheden.

Jens Henrik Eskildsen fortsætter i direktionen som fabrikant og direktør med fokus på disse opgaver, og Finn Eskildsen fortsætter ligeledes i direktionen som bestyrelsesformand og direktør med fokus på udvikling og ledelse af aktiviteterne i Give Elementers afdeling i Nørre Snede.

Henrik Damø har i mange år beskæftiget sig med fabrikation, salg og montage af automatiske dørsystemer og glasløsninger til byggebranchen, og han har blandt andet 30 års international erfaring som administrerende direktør for Tormax Danmark og record Nordic. Henrik Damø har også arbejdet nogle år som selvstændig konsulent i København, men har nu rykket bopælen fra Frederiksberg tilbage til Give for at varetage den nye direktørstilling pa Give Elementfabrik.

Selv siger Henrik Damø om sin tiltrædelse som direktør:

- Jeg har kendt både virksomheden og familien gennem mange år. Det er en spændende og meget positiv udvikling Give Elementfabrik har gennemgået. Virksomheden er på få år vokset fra 90 til 150 medarbejdere, der er fordelt imellem de to produktionsenheder i Give og Nørre Snede. Jeg glæder mig derfor til at være med til at løfte fabrikken videre til det næste niveau. Det er ingen tvivl om, at det er produktudvikling, herunder videreudvikling og modernisering af produktionsmetoder, der vil sikre den yderligere vækst og kendetegne Give Elementfabrik i fremtiden. Det er derfor af stor betydning, at virksomheden nu med en styrket direktion får mulighed for at arbejde videre med disse fokusomrader. Et stort ansvar, der fortsat vil blive varetaget af Jens Henrik Eskildsen, der er anden generation i den familieejede virksomhed og siden november 1996 selv har varetaget stillingen som administrerende direktør for Give Elementfabrik.

Direktion udvides: Give Elementfabrik A/S får ny direktør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce