Foredrag: Verdensmester i paragliding flyver med ørne

Louise Crandal i sin paraglider og i selskab med en ørn. Arkivfoto

Foredrag: Verdensmester i paragliding flyver med ørne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Foredrag i Nørre Snede om en meget usædvanlig hobby

Nr. Snede: Onsdag 16. januar klokken 19.00 er der generalforsamling i Nskubib - Nørre-Snede Kultur og Biblioteksforening - og det sker på biblioteket Nørre Snede Skole.

Inden selve generalforsamlingen er der et foredrag med paraglideren Louise Crandal, som vil fortælle noget om, hvordan det er at flyve med ørne - helt bogstaveligt.

Louise Crandal er dobbelt verdensmester i paragliding, og hun har trænet den russiske steppeørn Cossack til at blive hendes følgesvend i luften. Det fortæller hun om - suppleret med billeder og film.

Paragliding er en sportsgren, hvor piloten flyver under en faldskærmslignende skærm., og ifølge Louise Crandal er det ypperste ved paragliding at møde de virkelige mestre i luften - ørne, gribbe og glenter. Hun har gennem sin 15-årige karriere som en af verdens bedste paragliderpiloter ofte mødt rovfugle i luften, men drømmen var at komme tættere på, lære én fugl at kende, lære hvordan rovfugle tænker og se hvordan de finder og udnytter de varme opadgående luftstrømme.

Eventyret startede i Nepal, hvor Louise Crandal tilbragte tre måneder i selskab med en ung sort glente og en engelsk falkoner. Der lærte hun at træne en rovfugl til at flyve ved hendes side, når hun fløj med paraglider. Historien sluttede dog brat, da Louise Crandal for en periode havde forladt Nepal. Glenten blev slået ihjel af en ørn. Derfor besluttede hun sig for, at hun ville have sin egen rovfugl, og at eventyret skulle forsætte i Danmark.

Alle er velkomne til foredraget, og der er gratis entre.

Foredrag: Verdensmester i paragliding flyver med ørne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce