Fuldt hus til foredrag om store personligheder

Den lokalhistorisk kyndige Edgar Jakobsen fortalte om Ole Bendix, Tage Sabroe og Johannes Hansen. Privatfoto

Fuldt hus til foredrag om store personligheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Edgar Jacobsen fortalte om Ole Bendix, Tage Sabroe og Johannes Hansen.

Brande: Årets første fredagscafe havde samlet omkring 100 personer til spisning med foredrag, underholdning og hygge. Denne gang var det Edgar Jakobsen, der fortalte om nogle af de store personligheder, som har betydet noget for Brande. Han fortalte om Ole Bendix, Tage Sabroe og Johannes Hansen, som alle har fået gader opkaldt efter sig.

Lægen Ole Bendix var både kulturelt og socialt indstillet, og han har gjort meget for at få Brande sat på landkortet. Han var en stor igangsætter med mange ting. Midtjysk Kunstforening stiftede han i 1965. Det var her, at de mange gavlmalerier blev opført i byen. Dette projekt fik han igangsat sammen med sin ven advokat Giese. Det han er blevet mest kendt for på er SSP Centret ved Hallen, som alle i byen har haft stor gavn af igennem tiden.

Festlige børnehjælpsdage

Tage Sabroe var de fattiges beskytter. Han var søn af politikeren Peter Sabroe fra Aarhus. Peter Sabroe var en af sin tids store forkæmper for den fattige del af befolkningen. Han døde ved en togulykke i 1913, kun 46 år gammel. Sønnen Tage bosatte sig i Brande og fortsatte sin fars sociale arbejde. Han kom hurtigt ind i politik og blev valgt i sognerådet for Socialdemokratiet. Han fik en plads i socialudvalget, og derud fra fik han navnet de fattiges beskytter. Han hjalp de fattige i byen og især børnene, og det var her, at Børnehjælpsdagene i Brande opstod tilbage i 1946. De festlige børnehjælpsdage kunne samle land og by. Overskuddet fra børnehjælpsdagene blev brugt til opstart til den første børnehave i Brande. Tage Sabroe var også meget sportsinteresseret, og da BIF skulle spille om oprykning til 3. division i 1952, var det ham, som speakede kampen på en telefonlinje til et fyldt Madsens Hotel.

En af de andre store personligheder, som har boet i Brande og har sat sit præg på byen, var Johannes Hansen. Johannes Hansen var lærer, og senere blev han kirkeminister i Staunings regeringstid. Både han og hustruen Johanne blev født i København. De var begge to uddannede lærere og blev ansat i skolevæsenet i Brande. De faldt hurtigt til i foreningslivet i byen og var begge to politisk aktive. Johannes Hansen arbejdede politisk især inden for det kommunale skolevæsen, som havde hans store interesse. Han var en stor arbejdskraft på dette politiske område.

Næste fredagscafe er 15. februar. Her holder Mogens Sommer Madsen foredrag.

Fuldt hus til foredrag om store personligheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce