Gavlmaleri-forening holdt status over travlt jubilæumsår

Kulturminister Mette Bock og Jytte Gottlieb fra gavlmaleriforeningen ved jubilæumsfesten. Arkivfoto

Gavlmaleri-forening holdt status over travlt jubilæumsår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formand stoppede, og 50 års jubilæum for Brandes gavlmalerier var igen i centrum.

Brande: Gavlmaleriforening Muren har holdt generalforsamling ovenpå et år, hvor 50-års jubilæet for afsløringen af de første gavlmalerier var i centrum.

Til stor overraskelse for forsamlingen meddelte Murens formand siden foreningens stiftelse i 2012, Jytte Gottlieb, at hun ikke ønskede at fortsætte på posten som formand, og at hun trækker sig helt ud af bestyrelsesarbejdet. I hendes sted blev Ayoe L. L. Pløger valgt ind i bestyrelsen, der efterfølgende har konstitueret sig med Bente Jensen som ny formand.

Bente Jensen er kunstnerisk leder af Kunstpakhuset i Ikast, men er nok bedst kendt i Brande som den ene tredjedel af dommerpanelet ved de foreløbig fire internationale street art-festivaler,

I beretningen på generalforsamlingen fremgik det, at omkring 100 mennesker deltog i jubilæumsreceptionen, der fandt sted 12. oktober i RemisenBrande nøjagtig 50 år efter indvielsen af de første gavlmalerier. Blandt deltagerne var kulturminister Mette Bock og repræsentanter for Ikast-Brande Kommune. Heriblandt kulturkonsulent Carsten Jensen, der med kyndig hånd styrede gæsterne gennem dagens program.

Borgmester Ib Lauritsen afslørede i sin tale, at kommunen ønsker at hædre en af ildsjælene bag 'Murens Mænd', Jørgen Mansfeld-Giese, der vil få en plads opkaldt efter sig (ved Agger og Führers kunstværker på Stationsvej).

Familien Mansfeld-Giese var repræsenteret ved sønnerne Keld og Knud, og desuden deltog Ole Bendix' datter Mette i receptionen.

Blandt de deltagere, der især satte præg på jubilæet, var tre veloplagte gavlkunstnere fra 1968, Anders Kirkegaard, Henrik Flagstad og Poul Agger. Den fjerde nulevende oprindelige gavlkunstner, Hans Christian Rylander, måtte desværre melde afbud.

Jubilæumsbog

Bogen 'Kunsten på Gavlen' blev præsenteret ved jubilæumsfesten. Kulturminister Mette Bock modtog det første eksemplar af et værk, der fortæller den samlede historie om gavlmalerierne - kædet sammen med, hvad der skete på datidens kulturelle scene og med nedslag af de efterfølgende aktiviteter, der kom i kølvandet på projektet. Forfatterne bag bogen er Kurt H. Jørgensen, Lene Bilgrav-Nielsen, Bente Jensen samt fotograf Lars Bay.

Gavlmaleriet 'January ll' blev et resultat af familien Stubkjærs ønske om at forære et nyt gavlmaleri som jubilæumsgave til Brande.

Stubkjær-familien valgte i samråd med "Muren" billedkunstner Lisbeth Eugenie Christensen til at udføre kunstværket på gavlen ved ejendommen Storegade 12. Resultatet blev et nutidigt kunstværk, der spiller fint sammen med maleriet fra 1968, 'Akrobatfantasi', på den modsatte side af gaden.

Kunstværket blev indviet 6. oktober med åbningstale ved Søren Taaning, formand for legatudvalget for Billedkunst, Statens Kunstfond. Gavludsmykningen 'Rygsøjler' 1970 skulle blive det første gavlkunstværk, der i sin tid blev accepteret af daværende Brande Kommune.

- I samarbejde med husets ejer, der istandsatte bagvæggen på gavlen, lykkedes det os at gennemføre en tiltrængt renovering af kunstværket, berettede Jytte Gottlieb. Birgit Vinge holdt åbningstalen ved genindvielsen 22. juni.

- Det er med stor taknemmelighed, vi har modtaget opbakning til foreningens projekter fra velvillige sponsorer. Uden deres tillid og donationer kunne vi ikke have gennemført projekterne i 2018, lød det videre i den afgående formands beretning. Hun har været formand, siden "Muren" blev stiftet for godt seks siden.

Gavlmaleri-forening holdt status over travlt jubilæumsår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce