Her kommer en ny Burger King

Ifølge Brande Bladet vil også Burger King åbne en restaurant i Brande. Arkivfoto

Her kommer en ny Burger King

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brande: BigMac og cheeseburgere på det ene hjørne, Whoppere på det andet. Det bliver virkeligheden i Brande indenfor en overskuelig fremtid.

Som Avisen kunne fortælle for et par uger siden, får Brande inden årets udgang en McDonalds-restaurant. Ved den lejlighed oplyste salgs- og projektchef Michael W. Laursen fra Stender Innovation, der er projektmager for hele området, som indtil for nylig var ejet af Jan Lorenzen og BMC Leasing, at endnu en fastfoodkæde havde lagt billet ind på en grund i området.

Nu kan Brande Bladet løfte sløret for, at det er McDonalds' største konkurrent, Burger King, der har besluttet sig for at placere en burgerrestaurant i området, som afgrænses af Sjællandsvej, Thyregodvej og Midtjyske Motorvej.

Hos Burger King ønsker man imidlertid på nuværende tidspunkt hverken at be- eller afkræfte oplysningen, men burgerkædens moderselskab, King Food Danmark A/S, har for kort tid siden etableret et datterselskab med navnet BK Ejendom Brande ApS.

Selskabets formål er ifølge Selskabsregisteret at "opføre, eje og udleje fast ejendom", og King Food Danmark har andre tilsvarende datterselskaber, der ejer og driver ejendomme, der huser andre Burger King-restauranter rundt omkring i landet.

Her kommer en ny Burger King

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce